Lærdal
| Lærdal | |
| Våben | Kort |
|---|---|
| Fakta om Lærdal | |
| Kommunenummer: | 4642 |
| Fylke: | Vestland |
| Kommunesæde: | Lærdalsøyri |
| Areal: | 1.341 km² |
| Indbyggere: | 2.223 (1. januar 2026) |
| Politik | |
| Borgmester: | Audun Mo (fra 2019) |
| Sprog: | Nynorsk |
| Websted: | www.laerdal.kommune.no |


Lærdal er en kommune i Vestland fylke i Norge. Kommunen ligger ved Lærdalsfjorden inderst i Sognefjorden. Lærdal grænser i nord til Årdal, i øst til Vang og Hemsedal, i syd til Ål og Hol og i sydvest til Aurland. Lærdalstunnelen på E 16 til Aurland er verdens længste vejtunnel.
Kommunecenteret hedder Lærdalsøyri. Over fjorden ligger Vik og Sogndal.
Stednavnet kommer af norrønt Læradalr, formentlig af et nu forsvundet navn på elven, Lærr.[1]
Historie
Da Harald Blåtand hørte, at Håkon jarl havde forkastet kristendommen og hærgede i Haralds områder, udrustede Harald en hær og drog nordpå. "I Lærdal i Sogn stod kun fem gårde ubrændte tilbage, og hele folket var flygtet op på fjeldet eller til skoven med alt det, de kunne få med sig."[2]
Vejen over Filefjell ned gennem Lærdalen har siden oldtiden været en af hovedvejene mellem Øst- og Vestlandet. De gamle veje kan stadig ses; den ældste er Sverrestigen, opkaldt efter kong Sverre. Tidligere skal Halvdan Svarte være rejst her fra Valdres på vej til Sogn, senere hans søn Harald Hårfagre, og Olav den Hellige på vej for at kristne Valdres i 1023. Øystein Haraldsson færdedes her i 1157, og i 1183 flygtede Magnus Erlingsson og hans mænd denne vej fra Bergen. I 1212 var baglere på flugt for birkebeinerne, da kong Sverre jagtede dem i Sogn.[3]
Ellers er der den gamle vej gennem Skaret ved Vindhella i nærheden af Borgund stavkirke. Ved Borlaug bro ("Borlo") øverst i dalen fortsætter E 16 over Filefjell til Valdres. [1]
Tusenårssted

Kommunens tusenårssted er Gamle Lærdalsøyri, et bygningsmiljø fra 17-1800-tallet med 161 fredede bygninger, der blev hårdt rammet af brand i 2014.[4]
Noter
- ^ a b Lærdal – Store norske leksikon
- ^ https://heimskringla.no/wiki/Olav_Tryggvasons_saga kap. 33
- ^ "Sverrestigen - Kulturhistorisk leksikon". Arkiveret fra originalen 16. juli 2019. Hentet 16. juli 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. juli 2019. Hentet 16. juli 2019.
Se også
Eksterne henvisninger
- Kultur i Lærdal på kortfra Kulturnett.no Arkiveret 12. marts 2007 hos Wayback Machine
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









