Lørslev
| Lørslev | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Lørslev Friskole & Børnecenter | |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Region | Region Nordjylland | ||||
| Kommune | Hjørring Kommune | ||||
| Sogn | Ugilt Sogn. | ||||
| Postnr. | 9800 Hjørring | ||||
| Demografi | |||||
| Lørslev by | 274[1] (2026) | ||||
| Kommunen | 62.979[1] (2026) | ||||
| - Areal | 929,58 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.loerslev.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
Lørslevs beliggenhed 57°25′40″N 10°5′2″Ø / 57.42778°N 10.08389°Ø | |||||
Lørslev er en by i Vendsyssel med 274 indbyggere (2026)[1], beliggende 30 km vest for Frederikshavn, 10 km sydvest for Sindal og 8 km sydøst for Hjørring. Byen hører til Hjørring Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Sindal Kommune.
Lørslev hører til Ugilt Sogn. Ugilt Kirke ligger i Ugilt 3½ km øst for Lørslev.
Faciliteter
- Lørslev Friskole & Børnecenter blev oprettet, da folkeskolen Lørslev Skole blev lukket. Skolen har 64 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin med aldersblandet undervisning i mindre hold. Børnehaven Mariehuset har 45 børn. I alt er der 14 ansatte.[2]
- Mellem friskolen og "Lørslev Gamle Skole" ligger et hus, som har været Lørslevs ældste skole. Her blev Lørslev Café og Kulturhus indrettet i 2016. I cafeen kan man bestille rundstykker, foretage småindkøb af dagligvarer og afhente bestilte varer. Desuden er huset et lille forsamlingshus, som medlemmerne kan leje til private og kommercielle arrangementer og benytte gratis til offentlige arrangementer. Der er plads til 25 spisende gæster eller 35-40 siddende gæster til foredrag. Vedligeholdelse og drift af cafeen varetages udelukkende af ca. 60 frivillige. For dette koncept fik cafeen "Homeprisen 2017" blandt 223 nominerede lokale projekter.
Historie
Lørslev blev nævnt første gang 21. april 1408 som Lødhersløf. Forleddet menes at være personnavnet Løther, efterleddet -lev.[3]
Landsbyen
Lørslev var i 1682 en landsby, bestående af 10 gårde og 10 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 290,5 tønder land, skyldsat til 50,55 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var græsmarksbrug uden tægter.[5]
I 1901 blev Lørslev beskrevet således: "Lørslev med Skole og Mølle".[6] Der var dog også 3 smedjer ifølge det høje målebordsblad fra 1800-tallet.
Stationsbyen
Lørslev fik station på Hjørring-Hørby Jernbane (1913-53). Stationen havde 95 m læssespor øst for hovedbygningen.
På det lave målebordsblad fra 1900-tallet ses både stationen og mejeriet. I banens tid fik byen desuden missionshus, elværk og brugsforening. Byen havde 9 huse i 1913 og 27 i 1938.
Stationsbygningen er bevaret på Smutvejen 10. Hørbybanens tracé er bevaret på godt ½ km af Troldnæsvej og indkørslen til gården Troldnæs.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Lørslev Friskole & Børnecenter". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2018. Hentet 17. oktober 2018.
- ^ Søndergaard, s. 92
- ^ Pedersen, s. 293
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Ugilt Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind 1901, s. 73
Eksterne kilder/henvisninger
- Lørslev: Hjemmeside for lokalområdet Ilbro, Lørslev, Ugilt & Linderum
- Nordjyllands jernbaner: Stationer Hjørring-Hørby Arkiveret 23. august 2019 hos Wayback Machine
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
- Bent Søndergaard: Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv); København 1971
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









