Mads Duedahl
Mads Duedahl (født 14. august 1984 i Vejle) er en dansk politiker, der siden 2022 har været Regionsrådsformand for Region Nordjylland. Duedahl er Region Nordjyllands første borgerlige regionsrådsformand og kom til magten ved en konstitueringsaftale mellem Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.[1] Indtil da havde Duedahl siden 1. januar 2010 siddet i Aalborg Byråd, hvor han var rådmand for Venstre.[2][3] Fra 2014 var han rådmand for Aalborg Kommunes Sundheds- og Kulturforvaltning.[3] Duedahl er tidligere medlem af Venstres hovedbestyrelse. Duedahl er født i Vejle, men opvokset i Skovsgård. Han er student fra Fjerritslev Gymnasium (2004) og cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet (2013). Efter endt studie var Mads Duedahl en kortere periode ansat med løntilskud som Sundheds- og frivillighedskonsulent i Jammerbugt Kommune[4], inden han blev udpeget som rådmand. Duedahl er tidligere formand for Venstres Ungdoms lokalforening i Aalborg, og i 2011 blev han valgt som landskasserer for Venstres Ungdoms Landsorganisation[4]. Privat er Duedahl bosiddende i Aalborg sammen med sin hustru, Anna, og parrets to børn. Bestyrelsesposter og tillidshvervBestyrelsesmedlem i Musikken Hus[5], 2014- Bestyrelsesmedlem i Utzon Fonden[4], 2014- Næstformand i Aalborg Integrationsråd[6], 2014- Medlem af Aalborg Uddannelsesråd[7], 2014- Formand for Den Nordjyske Kulturaftale[4], 2014- Bestyrelsesmedlem for I/S Reno Nord[4], 2009-2014 Næstformand for Aalborg Ungdomsskole, 2009-2014 Landskasserer i Venstres Ungdom, 2010-2011 Medlem af Venstres Hovedbestyrelse, 2010-2011 Formand for Venstres Ungdom i Aalborg, 2008-2010 Referencer
Eksterne henvisningerMads Duedahls hjemmeside Arkiveret 24. marts 2018 hos Wayback Machine
|