Share to:

Mahuts

Mahuts pile som tegnet i to af lakotaernes vintertællinger for 1843. Da fandt de en erobret pil under ildspåsættelsen af en halv pawnee by og gav den til de taknemmelige cheyenner
Bear Butte. Her fik Sweet Medicine mahuts under opholdet i en skjult hule[1]:Plate XIV

Mahuts er cheyennernes navn for deres fire hellige pile,[2]:542 der er stammens helligste bundt på linje med den hellige bisonhat, Issiwun.[3]:74 Bundtet opbevares nu traditionelt af de sydlige cheyenner,[3]:73 og ved at ære og respektere pilene sikrer stammen sig held og fremgang.[4]:78

Stammens profet og samfundsreformator Sweet Medicine fik bundtet af universets styrende kræfter under et ophold på stammens hellige bjerg i South Dakota, Bear Butte.[3]:36 To pile havde rødmalede skafter og knyttede sig til jagt, idet de ville sikre cheyennerne held på jagtmarkerne. To andre var sortmalede, forbundet med krig og garanterede cheyennerne store sejre over deres fjender, når de bar mahuts frem mod dem i spidsen for stammens krigere.[2]:543 De to sæt pile bliver omtalt som henholdsvis Bisonpile og Menneskepile.[5]:53

Pilene var traditionelt under beskyttelse af en særlig vogter i en hellig tipi. På de rigtige tidspunkter udførte han de krævede ceremonier, der holdt pilenes afgørende indflydelse på udfaldet af jagt og krig intakt.[2]:543 Pilenes almennyttige virkning måtte også genskabes i en fire dage lang pileceremoni efter ethvert mord begået i stammen, da udåden på mystisk vis besudlede pilene gemt væk i pilevogterens tipi med pletter af blod. Denne såkaldte ”fornyelse” skulle muligvis udføres af en høvding og ikke pilevogteren.[3]:87 George Bents bedstefar, White Thunder, var pilevogter, til han frivilligt lod sig ride ned af fjender i 1838.[5]:41

Cheyennerne udnyttede bl.a. pilenes egenskaber som et krigsbundt, da de massakrerede en stor crow lejr i 1820[5]:24 og en fælles kiowa -, kiowa apache – og comanche lejr i 1838.[5]:74 Med mindre held kom pilene også i anvendelse i 1853, da cheyennerne ville hævne høvding Touching Cloud (Alights On The Cloud), som var faldet under et angreb på pawneerne året før.[5]:92

Tidligere, i 1830, havde stammen mistet mahuts til pawneerne, da de brød pilereglerne ved at udføre et forhastet angreb på deres arvefjender.[5]:51 Cheyennerne erstattede de mistede pile med selvfremstillede kopier og skaffede selv en original pil tilbage senere.[5]:52 Lakotaerne fandt en anden pil, da de stak en halv pawnee by i brand i 1843, og gav den videre til cheyennerne.[5]:53 Pawnee stammen har stadig to af de originale pile og vil ikke lade cheyennerne få dem, trods flere forespørgsler.[6]:127

Referencer

  1. ^ Dorsey, George A.: The Cheyenne. I. Ceremonial Organization. Field Columbian Museum. Publication 99. Anthropological Series, Vol. IX, No. 1. Chicago, 1905.
  2. ^ a b c Grinnell, George Bird: ”The Great Mysteries of the Cheyenne.” American Antropologist. New Series, vol. 12. 1910. Pp. 542-575.
  3. ^ a b c d Stands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories. Lincoln and London, 1972.
  4. ^ Schwartz, Warren E.: The Last Contrary. The Story of Wesley Whiteman (Black Bear). Sioux Falls. Second Printing. 1991.
  5. ^ a b c d e f g h Hyde, George E.: Life of George Bent. Written From His Letters. Norman. 1987.
  6. ^ Blaine, Martha Royce: Some Things Are Not Forgotten. A Pawnee Family Remembers. Lincoln and London. 1997.

[

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya