Makiwara

Makiwara (巻藁) er en polstret slagpæl, der anvendes som træningsredskab i forskellige traditionelle karatestilarter. Den menes at have sin oprindelse på Okinawa. Makiwara er en form for hojo undō, et supplerende trænings- og konditioneringssystem, som anvendes af karateudøvere.

Traditionelt indgår en makiwara som et af flere redskaber og træningsmetoder inden for hojo undō, det supplerende styrke- og konditioneringssystem, der anvendes i forskellige traditionelle karatestilarter. Blandt de øvrige redskaber hører stenhåndvægte, krukker med tykke kanter, små runde jernringe, ovale jernringe, træningsdukker med og uden taljesystem, beholdere fyldt med korn, sand, metalspåner eller stålkugler, lodret sammenbundne bambusstænger, tynde jernstænger beklædt med et lag skum, papirark til slagtræning samt traditionelle japanske sandaler fremstillet af jern eller bly.

Selv om mange af redskaberne i hojo undō har kinesisk oprindelse, anses makiwara for at stamme fra Okinawa. Nogle historikere har dog påpeget ligheder med træningsmetoder inden for den traditionelle japanske kenjutsu, særligt Jigen-ryū, som blev praktiseret af Satsuma-klanens samuraier efter deres erobring af Okinawa. I denne sværdskole trænes præcision og kraft i huggene ved gentagne snit med en bokken mod en lodret opstillet træpæl, hvor målet er gradvist at øge modstanden og forbedre skæreteknikken.

Makiwara anvendes især i karatestilarter med oprindelse på Okinawa, herunder Shōrin-ryū, Gōjū-ryū, Isshin-ryū og Uechi-ryū. Den benyttes dog også af enkelte udøvere og instruktører inden for japanske karatestilarter som Shōtōkan, Shitō-ryū, Gōjū-ryū og Kyokushinkai. Nogle karatemestre, blandt andre Shigeru Egami, grundlæggeren af Shotokai, anså makiwaraens anvendelse for unødvendig. Mange andre har derimod fortsat betragtet den som et værdifuldt træningsredskab, når den anvendes regelmæssigt og korrekt med hænder, fødder, fingre, albuer og underarme.

Siden 1960'erne er træningsudstyr udviklet inden for vestlig boksning, såsom boksesække, speedballs, hjelme og fokuspuder, samt beskyttelses- og træningsudstyr fra taekwondo, blevet almindeligt i træningen inden for de fleste kampsportsgrene og kontaktsportsgrene, herunder kickboxing og mixed martial arts. Makiwaraen har dog bevaret sin plads i mange traditionelle karatedojoer, hvor den ofte anvendes sammen med boksesække og andet træningsudstyr. Redskabet benyttes desuden lejlighedsvis inden for nyere kampsportsstilarter som Jeet Kune Do, selv om det fortsat er genstand for delte opfattelser både blandt karateudøvere og uden for karatemiljøet.

Historisk har den mest almindelige type makiwara bestået af en enkelt stolpe på omkring 2,1–2,4 meter, som blev gravet ned i jorden, så den ragede op til omtrent skulderhøjde. Stolpen er tilspidset, så den gradvist bliver smallere mod toppen og ender med en tykkelse på omkring 1 cm. Traditionelt blev toppen omviklet med en pude af risstrå (巻 maki, "rulle", og 藁 wara, "strå"), som blev fastgjort med reb og dannede slagfladen.

Moderne udgaver af den fritstående makiwara anvender ofte en base af metal eller et beslag, der er støbt fast i gulvet i dojoen.^[1] Basen kan være udformet, så stolpen fastgøres med gennemgående bolte eller fastholdes ved hjælp af en klemmemekanisme. Slagfladen fremstilles i dag sjældent af risstrå, men består oftere af læder med et lag skumgummi, som kan være dækket af gummi, lærredstape eller anden beskyttende tape. Nogle modeller anvender desuden sort palmefiberreb som slagflade. Moderne materialer har generelt en længere levetid ved udendørs brug.

En blød makiwara anvendes typisk af begyndere, men indgår også i den daglige hurtighedstræning hos erfarne udøvere. Den monteres som regel med en større hældning væk fra lodret, således at et normalt udført slag bringer stolpen næsten op i lodret position.

Når udøveren har opbygget den nødvendige konditionering gennem træning på en blød makiwara, suppleres træningen ofte med en stiv makiwara for at udvikle slagkraft. Den stive udgave monteres med en mindre hældning fremad fra lodret, og et korrekt udført slag har til formål at presse stolpen op i lodret stilling, svarende til en vinkel på 90 grader i forhold til jorden.

Shuri makiwara er en flad træplade, der er tilpasset en højde svarende til instruktørens brystben. Denne type makiwara anvendes ved slag fra en kort kampstilling.^[2]

Naha makiwara er ligeledes en flad træplade, men dens højde svarer til instruktørens solar plexus. Denne type makiwara anvendes traditionelt af udøvere af gōjū-ryū, som træner i en dyb stilling (shiko dachi). Udøvere af gōjū-ryū anvender dog oftere stillingen sanchin dachi ved træning med makiwara. De almindelige makiwara i Jundokan-dojoen i Naha, grundlagt af Eiichi Miyazato, er tættere på skulderhøjde.

Ude makiwara adskiller sig ved at være rund på alle sider. Dette gør det muligt for udøveren at anvende forskellige former for slag og spark på makiwara, som ikke kan udføres på flade træplader.

Mange kampsportsudøvere anvender transportable eller håndholdte makiwara. Nogle modeller er små nok til at kunne bæres i en lomme, mens andre midlertidigt kan monteres, eksempelvis i en Okinawa-taxa. Disse typer makiwara holdes normalt med den ene hånd og slås på med den anden. De giver udøveren mulighed for at hærde og træne andre dele af hånden, såsom shuto og nukite (fingerspidser). Dermed kan håndkonditionering og træning udføres uden for dojoen.^[3]

• Detaljerede instruktioner om, hvordan man bygger en makiwara og en makiwara-pude
• Mere detaljerede instruktioner om, hvordan man fremstiller en makiwara
• Konstruktion og teknik for makiwara (Wayback Machine-arkivkopi)
• Makiwara-træning: Den traditionsbundne metode til at udvikle kampafgørende kraft
• Teori og praksis i træning med makiwara