Share to:

Maria Møller Christoffersen

Maria Møller Christoffersen
Personlig information
Født1987 Rediger på Wikidata
Gloslunde Sogn, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedNakskov Gymnasium, Københavns Universitet, Super16 Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmproducer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Maria Møller Christoffersen (født 1987[1] i GloslundeLolland)[2] er en dansk filmproducer. Hun har, alene eller sammen med andre, produceret ca. 40 film og tv-serier, heriblandt Kandis for livet (2021), kortfilmen Hungud (2021), tv-serien Scooter Boys (2025) og spillefilmen Mother (2025) om Moder Teresa.[3] I 2017 stiftede hun det arthousefilm-orienterede produktionsselskab Frau Film, som hun er direktør for og medejer af.

Hun modtog Kulturlegat Lolland i 2014 og er tre gange blevet nomineret til Robert-prisen: I 2022 for Kandis for livet (som Årets Dokumentarfilm), i 2023 for Hungud (som Årets kortfilm: Fiktion/animation) og i 2026 for Scooter Boys (som Årets korte tv-serie).

I 2023 blev hun medlem af European Film Academy.

Levnedsløb

Maria Møller Christoffersen er født og opvokset i Gloslunde på Sydlolland.[2] Hun blev student fra Nakskov Gymnasium i 2006.[4]

2008-2011 tog hun en bachelor-uddannelse i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, og i 2015 blev hun cand.mag. i medievidenskab samme sted.[5][6] Hun har desuden været på studieophold ved University of South Florida i 2010 og på Humboldt-Universitetet i Berlin i 2012.[2] I 2018 blev hun uddannet fra filmskolen Super16.[7]

I 2014 startede hun som producerassistent på Beofilm,[8] som hun siden har haft tilknytning til.[9][6]

Værker

I juli 2026 var hun krediteret som producer på 40 film og tv-serier på Internet Movie Database.[3] Blandt andet har hun været producer på filmen Kandis for livet, hvor nogle af hendes opgaver var at udvikle filmen sammen med instruktøren, skaffe filmens finansiering og sidde med under dens klipning.[8] Sammen med Penelope Bjerregaard var hun producer på kortfilmen Hungud i 2022.[10] I 2025 var hun producer på Scooter Boys sammen med Rasmus Ladefoged.[11] Blandt hendes øvrige produktioner er tv-miniserien Den anden verden, der oprindelig blev udsendt på YouTube, og den internationale spillefilm Mother, begge i 2025.[12]

Frau Film

Christoffersen stiftede virksomheden Frau Film i 2017, mens hun uddannede sig til producer i Super16-programmet. Frau Film fungerer som en uafhængig forgrening af Beofilm med Christoffersen som direktør.[9] Hun ejer 50 % af virksomheden, og Beofilm ejer de resterende 50 %.[13] Frau Films formål er at skabe arthousefilm (såvel fiktion som non-fiktion) og dokumentarserier med internationale perspektiver. Christoffersens arbejde som producer foregår primært via Frau Film som ansvarligt selskab.[9]

Hæder

I 2014 modtog Christoffersen Kulturlegat Lolland, der gives til særligt talentfulde unge med tilknytning til Lolland, der ønsker at videreuddanne sig indenfor de kreative fag. Legatet var på 40.000 kr., og hun brugte det til at leve af, mens hun producerede kortfilm, som blev hendes adgangsvej til at komme ind på Super16.[8]

Christoffersen er tre gange blevet nomineret til Robert-prisen: I 2022 for Kandis for livet (som Årets Dokumentarfilm), i 2023 for Hungud (som Årets kortfilm: Fiktion/animation) og i 2026 for Scooter Boys (som Årets korte tv-serie).[3]

I 2023 blev hun medlem af European Film Academy.[14]

Kilder

  1. ^ Bruun, Nicki (21. marts 2018). "På eventyr i serieland". www.ekkofilm.dk.
  2. ^ a b c Kulturlegat Lolland gik til ung, lovende filmproducer. Artikel i Lollands-Posten 22. april 2014. Citat: "Forud for præsentationen af Signe Byrge Sørensen og hendes Oscar-nominerede film The Act of Killing kunne Kulturlegat Lolland overrække årets kulturlegat på 40.000 kroner til en anden, ung og lovende filmproducer med rødder på Lolland, 26-årige Maria Møller Christoffersen."
  3. ^ a b c "Maria Møller Christoffersen". www.imdb.com. Hentet 10. juli 2026.
  4. ^ "Klassebilleder Nakskov Gymnasium 3y 2006". www.ikth.dk. Hentet 10. juli 2026.
  5. ^ Filmoptagelser i fjorden. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 8. januar 2016.
  6. ^ a b "Maria Møller Christoffersen". www.linkedin.com. LinkedIn. Hentet 10. juli 2026.
  7. ^ "Maria Møller Christoffersen". www.dfi.dk. Det Danske Filminstitut. Hentet 10. juli 2026.
  8. ^ a b c Marianne Knudsen: Kulturlegat gjorde en forskel. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 11. september 2021.
  9. ^ a b c "Frau film - About". www.fraufilm.dk. 22. maj 2025. Hentet 10. juli 2026.
  10. ^ "Årets Robert-nomineringer vidner om et stærkt dansk filmår – og et endnu bedre år for Josephine Park og Morten Hee Andersen". SOUNDVENUE.COM. 6. januar 2023.
  11. ^ Hanne Bliksted Jensen: Scooterdrengene går til filmen. Artikel i Viborg Stifts Folkeblad 29. december 2023.
  12. ^ Hoff, Frederik (14. maj 2026). ""Moder Teresa var sådan, som jeg viser hende"". www.ekkofilm.dk.
  13. ^ "Frau Film ApS". cvrapi.dk. Hentet 10. juli 2026.
  14. ^ Lopez, Ana (9. maj 2023). "The Academy welcomes 462 new members". European Film Academy.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya