Mario Checcacci
Mario Checcacci (født 29. april 1909 i Livorno, død 17. januar 1987) var en italiensk roer. Checcacci var en del af en italiensk otter, der havde stor succes i 1930'erne og 1940'erne, og som bestod af havnearbejdere fra Livorno.[1] Han var med i båden ved OL 1936 i Berlin. Italienerne blev nummer to i indledende heat og måtte i opsamlingsheat, som de vandt. I finalen sejrede USA, mens Italien blev nummer to, blot 0,6 sekunder efter, og Tyskland vandt bronze, yderligere 0,4 sekunder bagude. De øvrige besætningsmedlemmer i den italienske båd var Guglielmo del Bimbo, Dino Barsotti, Enzo Bartolini, Oreste Grossi, Dante Secchi, Ottorino Quaglierini, Enrico Garzelli og styrmand Cesare Milani.[2] Checcacci vandt desuden en EM-guldmedalje i otter for Italien ved EM 1937 i Amsterdam samt en bronzemedalje i samme disciplin ved EM 1938.[3] Han vandt desuden fire italienske mesterskaber mellem 1935 og 1940.[1] OL-medaljer
Referencer
Eksterne henvisninger
|