Share to:

Matthias Bloch

Matthias Bloch (født 24. oktober 1682 i Odense, død 27. november 1729) var en dansk præst.

Faderen, Anders Mortensen, var degn ved Odense Hospital; hans moder hed Kirsten Hansdatter. Tidlig forældreløs gennemgik han i såre trange kår Odense Skole og dimitteredes fra denne 1702. For at have livsopholdet nødtes han til som student at tage plads som huslærer i Fyn; men ved hjælp af kommunitet og Borchs Kollegium lykkedes det ham dog at fuldende sine eksaminer 1708. Et par år efter tilbød konsistorium ham andet kapellani ved Frue Kirke i København; men han ønskede ikke embedet og havde sit ophold ved privatinformationer og manuduktion, indtil han 1711 blev udnævnt til lektor teologi i Kristiania; men dette embede tiltrådte han aldrig. Han tog den teologiske licentiatgrad og rejste derpå over til Odense for at tage afsked inden sin afrejse til Norge. Men så udvirkede stiftsprovsten i Odense, magister Jørgen Carstens, ved personlig henvendelse til kongen, at han måtte blive hjælpepræst med successionsløfte hos ham og tillige bibeholde indtægterne af lektoratet i Kristiania mod at holde vikar. Han blev derpå ordineret og, da magister Carstens døde 1717, hans eftermand. Som stiftsprovst i Odense virkede han til sin død 1729. Af skrifter har han kun udgivet nogle teologiske disputatser, men efterlod i håndskrift en række metriske betragtninger over adskillige bibelske bøger. Han var en særdeles dygtig præst, der nød den største agtelse og sin menigheds fulde tillid. hans hustru var formandens, magister Carstens' datter, Sille Carstens, der levede i Odense til 1775. Blandt deres børn er biskop Jørgen Carstens Bloch; en datter, Mette Kirstine Bloch, anføres i Schønaus Samling af danske lærde Fruentimmer, side 573 ff.

Kilder

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya