Mauricio Pellegrino
Mauricio Andrés Pellegrino (født 5. oktober 1971 i Leones, Argentina) er en tidligere argentinsk fodboldspiller, der spillede som midterforsvarer. Han er nu træner i den engelske klub Southampton FC. Han var på klubplan tilknyttet Vélez Sársfield i hjemlandet, spanske FC Barcelona, Valencia CF og Deportivo Alavés, samt engelske Liverpool F.C.. Pellegrinos mest succesfulde tid kom under hans ophold hos Valencia, som han hjalp til to spanske mesterskaber og en UEFA Cup-titel, og også var med til at føre frem til finalen i Champions League i både 2000 og 2001. I 2001-finalen mod Bayern München brændte han det afgørende forsøg i straffesparkskonkurrencen, der fulgte ovenpå et 1-1 resultat i den ordinære kamp. LandsholdPellegrino nåede at spille tre kampe for Argentinas landshold, som alle faldt i 1997. Han var dette år en del af sit lands trup til Copa América. Titler
Eksterne henvisningerReferencer |