Mediastinum, brystskillevæggen på dansk, er bindevævsrummet mellem de to lunger. Det er det centrale rum i brystkassen og indeholder hjertet, de store blodkar, spiserøret, luftrøret, nervus phrenicus, hjertenerverne, brisselen og lymfeknuder. Den opdeles i fire rum, mediastinum superius, mediastinum anterius, mediastinum medium og mediastinum posterius.
Struktur
Mediastinum som helhed er begrænset fortil af brystbenet og bagtil af rygsøjlen, og så til begge side af lungernespleura. Hjertet er heri den største struktur, og mediastinums indellinger navngives ud fra deres position relativt til hjertet.
Mediastinum superius
Superiort for hjertet findes mediastinum superius, som er afgrænset inferiort af hjertet og hjertesækken, anteriort af manubrium sterni og posteriort af 1. til 4. brysthvirvler[1].
Den indeholder:
Brislen, øverste kant af denne, anteriort i rummet.
Sinister har udspring i mediastinum superius, og løber anteriort langs spiserøret i denne efter at komme ud under arcus aortae.
Dexter har udspring i halsroden, ved vagus' krydsning af a. sublavia, hvorfra den løber posteriort for at ligge parralelt med sinister længere oppe i halsen.
Nervus cardiacus cervicales medius befinder sig lige posteriort for cervicales superior, men har ellers samme forløb ned til plexus cardiacus.
Nervus cardiacus cervicales inferior udspringer lige inden mediastinum superius, og forløber på begge sider posterio-lateralt i rummet ned mod plexus cardiacus.