Medlem

Et medlem er en person, der tilhører en bestemt gruppe. Det bruges især om personer, der har tilsluttet sig en forening, men kan også dække over brugere i et internetforum, personer der er med i musikgrupper eller valgt til et parlament, råd, udvalg eller lignende. Desuden er alle er medlemmer af deres familie og samfundet. I foreninger kaldes det at være medlem også for et medlemskab.
Foreninger
Et medlemskab af en forening medfører både rettigheder og pligter. Rettighederne kan omfatte adgang til arrangementer og rabatordninger, ligesom mange foreninger udgiver medlemsblade. Pligterne omfatter typisk betaling af et årligt kontingent. Nok så vigtig er dog, at man som medlem har stemmeret på foreningens generalforsamling og kan blive valgt til bestyrelsen eller andre tillidsposter. Derudover er mange foreninger aktive indenfor bestemte områder, og hvor det at være aktiv kræver, at man er medlem af foreningen.
De fleste foreninger ønsker at få flere medlemmer, eller i det mindste at medlemstallet ikke falder. Dels for at kunne fortsætte og udbygge foreningens aktiviteter, og dels for at erstatte dem, der af forskellige årsager ophører med at være medlemmer. Derfor arbejder foreningerne løbende med at udbrede kendskabet til sig selv og rekruttere nye medlemmer. Når folk så vælger at blive medlem, kan det være fordi, de er interesserede i medlemsfordele og -blad, og/eller fordi de gerne vil støtte foreningens sag. Modsat findes der dog også lukkede foreninger, der normalt ikke optager nye medlemmer.
En del foreninger skelner mellem aktive og passive medlemmer. De aktive medlemmer er dem, der er involveret i foreningens arbejde, mens de passive normalt ikke gør andet end at betale kontingent. Afhængig af foreningen kan det betyde forskelle på størrelsen på kontingentet og hvilke rettigheder man har. En række foreninger opererer desuden med begrebet æresmedlemmer, der udnævnes af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Det er enkelte medlemmer, der har gjort sig særligt fortjent, og som man gerne vil hædre. Æresmedlemmer betaler normalt ikke kontingent, men hvad de ellers har af rettigheder og pligter afhænger af den enkelte forening.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









