Menso Alting

Menso Alting
Personlig information
Født	9. november 1541, 11. november 1541 Eelde, Holland
Død	7. oktober 1612 Emden, Niedersachsen, Tyskland
Barn	Heinrich Alting
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Teolog
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Menso Alting (født 9. november 1541 i Eelde, død 7. oktober 1612 i Emden) var en hollandsk reformeret prædikant og reformator.

Han blev født i Eelde og voksede op i en katolsk familie. Efter at have besøgt flere skoler i Holland og Tyskland, studerede han teologi i Köln. I 1564 blev han udnævnt til præst for Haren, og et par måneder senere blev han udnævnt til pastor i Sleen. Menso Alting har sandsynligvis aldrig besøgt og virket i Sleen og Haren, som han havde opnået takket være indflydelsesrige familiemedlemmer, men brugte dem som en indtægtskilde.

I 1565 sluttede Menso sig til den protestantiske reformation under sin uddannelse. Han fortsatte sine studier i Heidelberg, hvor hans søn, Basilius Alting, blev født. Efter at have afsluttet sine studier rejste Menso Alting tilbage til Helpen, nu et distrikt i Groningen og Sleen, denne gang for at konvertere indbyggerne til kalvinisme.

Som et resultat af de protestantiske forfølgelser i Holland efter Beeldenstorm flygtede han til Tyskland i juli 1567. Han rejste gennem Leiselheim (ved Worms), Dirmstein (ved Frankenthal) og Heidelberg og nåede til sidst Emden i Østfriesland i 1575. På dette tidspunkt var omkring halvdelen af byens indbyggere protestantiske flygtninge fra Holland; det er anslået, at henved 6.000 hollændere rejste til Emden i løbet af anden halvdel af 1500-tallet.

I oktober 1575 blev han prædikant ved den store kirke i Emden samt politisk leder. Han efterfulgte den hollandske reformator Albertus Risaeus, som var død i 1574. Hans virke forårsagede et gennembrud for kalvinismen i Emden. Kort tid efter, at han blev prædikant, døde grevinde Anna af Oldenborg, og Menso Alting ledede de kalvinistiske begravelsestjenester.

Grev Willem Lodewijk, statholder i Friesland, inviterede Menso Alting til Drenthe i 1594 for at prædike der. På dette tidspunkt fik Menso Alting sit tilnavn: reformatoren i Drenthe. Det vides, at han brugte en dysse som prædikestol til sine prædikener. Denne stendysse er stadig lokalt kendt som "den paveløse kirke".

I marts 1595 spillede Menso Alting en stor rolle i et oprør foranstaltet af de kalvinistiske indbyggere i Emden og rettet mod den lutherske greve i Østfriesland, Edzard II. Menso, der håbede, at Emden ville tilslutte sig den hollandske republik, opildnede befolkningen. Ikke længe efter erklærede byen sig uafhængig af Østfriesland. Ved traktaten i Delfzijl den 15. juli 1595 modtog Emden en semi-autonom status, som den opretholdt indtil 1744.

Menso Alting døde i en alder af 70 i Emden.

• Friedrich Wilhelm Bautz: "Alting, Menso" (i: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon; bind 1; Bautz, Hamm 1975. 2. uændrede oplag Hamm 1990; sp. 132-133, ISBN 3-88309-013-1
• Ubbo Emmius: Menso Altings Leben. Aus dem Lateinischen übersetzt von Erich von Reeken. Emden 1982, Skabelon:DNB.
• Hermann Klugkist Hesse: Menso Alting. Eine Gestalt aus der Kampfzeit der calvinischen Kirche. Furche-Verlag, Berlin 1928, OCLC 11946503.
• Klaas-Dieter Voß, Wolfgang Jahn (Hrsg.): Menso Alting und seine Zeit. Glaubensstreit – Freiheit – Bürgerstolz (= Veröffentlichungen des Ostfriesischen Landesmuseums Emden, Heft 35). Oldenburg 2012, ISBN 978-3-89995-918-5. (Begleitband zur gleichnamigen Ausstellung im Ostfriesischen Landesmuseum Emden und der Johannes a Lasco Bibliothek Emden: 7. Oktober 2012 – 31. März 2013).