Methodenstreit
 |
Methodenstreit (tysk for 'Metodestrid') er en intellektuel strid og uenighed mellem den tyske økonom Gustav von Schmoller(1838-1917) og den østrigske økonom Carl Menger(1840-1921), som var uenige om, hvordan samfund skulle undersøges. Schmoller ledte den tyske historiske skole, mens Menger ledte den den østrigske skole. De to forskellige metoder anvendes stadig i dag til at undersøge samfund i fx statskundskab og økonomi. Methodensteit stammer fra økonomi, men uenigheden om, hvilken slags metode man skal bruge til at undersøge samfund, er aktuel i alle samfundsfaglige grene.[1]
Schmoller og Mengers metode
Schmoller mente, at man skal kende et samfunds institutioner, hvis man skal kunne undersøge samfundet. (klassisk politisk økonomi) Schmoller ville mene, at en undersøgelse af Tysklands økonomi ville være anderledes end en undersøgelse af Storbritanniens økonomi, fordi de to lande er forskellige, og mennesker opfører sig forskelligt i de to lande. Menger mente dog omvendt, at man i samfundsvidenskaben kan gå ud fra, at mennesker har en bestemt adfærd, lige meget hvilket land, de befinder sig i. Dette er, ifølge Menger, grundet, at mennesker er individer, hvis opførsel er bestemt ud fra deres egne egoistiske interesser, og hvad de får mest (nytte) ud af. (maginalistisk politisk økonomi) Derfor mente menger i modsætning til Schmoller, at man godt kan generalisere resultater fra den tyske kontekst over i den engelske kontekst, fordi mennesker lige meget hvad i følge Menger, handler ud fra, hvad der giver mest mening i deres eget liv. Alt ud fra, hvad forskeren tror på, vil forskeren altså undersøge forskellige ting. Nogle mener altså, at de ovennævnte institutioner slet ikke er relevante ligesom Menger, mens andre mener, de er altafgørende. Mengers måde at undersøge samfund på kan ses som mere simplistisk end Schmollers, fordi kulturelle, institutionelle og historiske forhold ikke bruges i til at undersøge økonomi.[1][2] Det er vigtigt at holde for øje, at nogle grene af samfundsvidenskaben lægger mere vægt på institutioners vigtighed, mens andre lægger vægt på individet som værende vigtigt, og sætter fokus på de nogle formodninger om menneskets ageren. Denne metodestrid er altså stadig til den dag i dag relevant.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
