Michael Kistrup

Michael Kistrup
Født	5. marts 1960 (66 år) Frederiksberg, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ingrid Jespersens Gymnasieskole (til 1979), Københavns Universitet (til 1986)
Beskæftigelse	Landsdommer
Arbejdsgiver	Østre Landsret (fra 2004)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ole Michael Kistrup (født 5. marts 1960 på Frederiksberg) er en dansk jurist og landsdommer ved Østre Landsret. Han har varetaget en række centrale formandsposter i offentlige nævn og undersøgelsesorganer, herunder som formand for Irak- og Afghanistankommissionen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) samt Minkkommissionen, og er i den bredere offentlighed navnlig blevet kendt gennem sin rolle i undersøgelserne af de to sidstnævnte, FE-sagen og minksagen, der har været blandt nyere tids mest omtalte politiske og administrative skandaler.

Efter studentereksamen fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole (1979) blev Kistrup cand.jur. fra Københavns Universitet (1986) og var herefter ansat i Justitsministeriet, inden han i 1998 blev udnævnt til dommer ved Københavns Byret. I 2004 blev han udnævnt til landsdommer ved Østre Landsret. Parallelt med dommergerningen har han fungeret som ekstern lektor ved Københavns Universitet samt medvirket som forfatter og medforfatter til flere procesretlige værker.

Kistrup har haft en fremtrædende rolle i flere undersøgelses- og kontrolforløb. Fra 1999 til 2009 var han juridisk sekretær for PET-kommissionen, og i foråret 2015 blev han udpeget som formand for Irak- og Afghanistankommissionen, der kort efter blev nedlagt ved regeringsskiftet i juni 2015, en beslutning han offentligt kritiserede. Som formand for TET stod han i spidsen for den særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, der udløste FE-sagen i 2020. I april 2021 blev han endvidere udpeget som formand for Folketingets granskningskommission om forløbet omkring aflivning af mink i 2020 (Minkkommissionen), der afgav beretning i juni 2022.

Efterfølgende blev centrale dele af de vurderinger, der fulgte af de to forløb, genstand for senere prøvelse med divergerende konklusioner. I minksagen fandt en forhørsledelse under ledelse af fhv. højesteretspræsident Thomas Rørdam i vidt omfang ikke grundlag for kritik af embedsmænd, og i FE-sagen konkluderede en undersøgelseskommission under ledelse af landsdommer Thomas Jønler, at der ikke var grundlag for at rejse kritik af FE eller de hjemsendte medarbejdere. Begge efterfølgende vurderinger er blevet tolket som en tilsidesættelse af Kistrups vurderinger, men har også selv mødt kritik.

Ole Michael Kistrup er født den 5. marts 1960 på Frederiksberg.^[1]

Han blev student fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i 1979. I 1986 opnåede han en juridisk kandidatgrad (cand.jur.) fra Københavns Universitet i 1986.^[1]

Kistrup blev gift med sygeplejerske Pia Kistrup i 1983, og de har tilsammen to fællesbørn. Han bor i Holte, nord for København.^[2]

Umiddelbart efter endt uddannelse blev Kistrup ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet, og var i denne stilling fra 1986 til 1995.^[2] Han var ansat i Justitsministeriets 2. ekspeditionskontor under kontorchef Christian Trønning, der bl.a. behandlede sager om arveret og skifteret, konkursret, værgemål, fonde og fideikommisser, formueret samt udlændinge- og paslovgivning.^[3] Allerede i 1987 overgik han til Justitsministeriets juridiske kontor under kontorchef Hans-Viggo Jensen som sekretær. Kontoret behandlede lovgivningsspørgsmål og afdelingens generelle sager, herunder bevillings- og registreringsforhold, trafiksikkerhedsforskning samt internationalt samarbejde.^[4] Senest i 1993 var han fuldmægtig i ministeriets 1. ekspeditionskontor under kontorchef Niels Pallesen, der varetog sager om domstolenes organisation og administration, anlægssager for politi og retsvæsen samt bl.a. retsafgifter, tinglysning, skifte- og konkurslovgivning.^[5] I 1995 var han fortsat fuldmægtig i det kontor, der tidligere benævntes 1. ekspeditionskontor, nu administrationskontoret, under kontorchef Mikael Sjøberg.^[6]

I perioden fungerede han også som sekretær for Det Dyreetiske Råd, og var bl.a. suppleant til Tilsynsrådet for Zoologiske Haver.^[7][8] I 1995 blev han forfremmet til konsulent i Justitsministeriet, fortsat i administrationskontoret, nu under kontorchef Marianne Larsen Samuelsson.^[9] Han var konsulent indtil 1998.

I 1998 blev Kistrup udnævnt til dommer ved Københavns Byret.Han blev udnævnt til landsdommer ved Østre Landsret i 2004. Samme år blev han dekoreret som ridder af Dannebrogordenen. Som landsdommer ved Østre Landsret har han fungeret som suppleant i afdelingen for fri proces under Procesbevillingsnævnet.^[10][2]

Ved siden af dommergerningen har Kistrup haft et omfattende virke som underviser. Fra 1990 til 2010 var han ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor han har undervist i strafferet og procesret. Han er desuden medforfatter til flere centrale juridiske lærebøger og opslagsværker, herunder Civilprocessen (2007), Straffeprocessen (2008) og Fogedsager (2010).^[10][2][8]

I ti år, fra 1999 til 2009, fungerede Kistrup som juridisk sekretær for PET-kommissionen, der bl.a. undersøgte Politiets Efterretningstjenestes registrering af lovlige politiske aktiviteter under den kolde krig. Ifølge Politiken gav arbejdet ham en dyb indsigt i efterretningsverdenen og forståelse for at "navigere i krydsfeltet mellem beskyttelse af rigets sikkerhed og demokratiets krav om beskyttelse af retssikkerheden".^[8] I en portrætartikel i Dagbladet Information fra 2015 blev det endvidere fremhævet, at Kistrup under kommissionens arbejde, som følge af "formand Leif Aamands svage ledelse", fik et væsentligt større ansvar end rollen som sekretær normalt ville tilsige.^[10]

I marts 2015 blev Kistrup udpeget som formand for Irak- og Afghanistankommissionen, efter at den hidtidige formand var blevet afskediget. Ifølge Politiken lykkedes det ham i løbet af få måneder at få kommissionens interne samarbejde til at fungere, hvorefter kommissionen stod foran planlagte afhøringer af bl.a. ministre, embedsmænd og generaler. Han udtalte i den forbindelse til DR, at arbejdet "går faktisk over stok og sten", og anførte, at en eventuel lukning var et politisk anliggende, som kommissionen ikke forholdt sig til. Efter valget i 2015 blev kommissionen imidlertid nedlagt i regeringserklæringen, da regeringen Lars Løkke Rasmussen II tiltrådte i juni 2015, hvilket Kistrup offentligt kritiserede. Han betegnede det som "forbløffende", at nedlæggelsen skete netop som afhøringerne skulle påbegyndes. Berlingske citerede ham endvidere for, at han var "forundret" over, at kommissionen blev nedlagt på det pågældende tidspunkt, og han fremhævede i den forbindelse betydningen af at få forholdene undersøgt til bunds. Politiken har desuden, med henvisning til en kilde, vurderet, at forløbet nuancerede hans syn på dele af systemet og reducerede hans tillid til det politiske niveau, og gjorde ham mere skeptisk over for politisk indblanding.^[11][12][8]

I 2017 blev Michael Kistrup formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), det uafhængige kontrolorgan der fører tilsyn med PET og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste).^[2][13]

På baggrund af materiale fra en eller flere whistleblowere, indleveret i 2018/2019, iværksatte TET under Kistrups ledelse en særlig undersøgelse af FE. Den 24. august 2020 udsendte tilsynet en opsigtsvækkende pressemeddelelse, der kritiserede FE for at have tilbageholdt oplysninger, givet urigtige oplysninger og for at have en "uhensigtsmæssig legalitetskultur". Tilsynet indikerede risiko for uberettiget overvågning af danske statsborgere.^[14][13][15]

Kistrup fastholdt offentlighedens ret til indsigt og udtalte: "Vi er folkets og Folketingets tilsyn. Hvis vi finder noget alvorligt [...] så har vi pligt til at oplyse om det".^[2] Pressemeddelelsen førte til, at forsvarsminister Trine Bramsen hjemsendte FE-chef Lars Findsen og andre ledende medarbejdere, hvilket udløste en af de største efterretningsskandaler i Danmarkshistorien.^[14][13]

Han udtalte i 2020 til Politiken, at "reaktionen er kommet bag på mig. Jeg kan ikke tale på vegne af de øvrige medlemmer af tilsynet, men jeg kan sige, at det har udviklet sig mere alvorligt, end jeg havde regnet med".^[16]

I december 2021 blev Kistrups og TET's konklusioner imidlertid reelt underkendt af en nedsat undersøgelseskommission bestående af tre andre landsdommere. Denne kommission frikendte FE og de hjemsendte medarbejdere for kritikpunkterne, hvilket efterlod Kistrup i en situation, hvor hans faglige dømmekraft blev udfordret.^[14][11]

I 2023/2024 fremlagde SVM-regeringen et udkast til en ny aftale, der lagde op til at udskifte samtlige medlemmer af TET, inklusiv formand Kistrup. Dette blev af juridiske eksperter tolket som en "indpakket kritik" og en "hovedrengøring" som følge af FE-sagen.^[17]

Mens FE-sagen stadig verserede, blev Michael Kistrup i april 2021 udpeget som formand for Danmarks første granskningskommission, nemlig Minkkommissionen, der skulle undersøge forløbet omkring aflivningen af alle mink i Danmark i november 2020.^[12]

Under afhøringerne, der foregik ved Retten på Frederiksberg, blev Kistrup kendt for sin venlige, men bestemte stil. Selvom han havde en tilbagetrukket rolle i forhold til udspørgeren, brød han ofte ind med "lune men undrende" spørgsmål til vidnerne, især vedrørende embedsmændenes manglende reaktion på lovhjemmelsproblematikken.^[18]

Kistrup kom i offentlighedens søgelys i forbindelse med sagen om slettede SMS'er fra statsminister Mette Frederiksen og hendes toprådgivere. Da det kom frem, at SMS'erne ikke kunne genskabes lige efter kommunalvalget i 2021, udsendte Kistrup en mail til pressen, hvor han præciserede, at kommissionen ikke havde haft indflydelse på tidspunktet for regeringens udmelding. Dette førte til en offentlig fejde med Mette Frederiksens bisidder, Lars Kjeldsen, der anklagede Kistrup for at kommunikere gennem pressen. Han udtalte samtidig, at "for fremtiden vil det være en god idé at bevare sms’er, så vi undgår det cirkus, vi har haft".^[11][2]

Minkkommissionen afgav sin beretning i juni 2022 med skarp kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet. Kritikken førte til disciplinære sager mod flere topembedsmænd. Efterfølgende blev Kistrups juridiske vurdering af grov uagtsomhed hos rigspolitichef Thorkild Fogde dog underkendt af en forhørsledelse under ledelse af tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam. Rørdams undersøgelse frifandt Fogde og vurderede, at grundlaget for kritikken var bortfaldet. Dette blev af kommentatorer betegnet som en "monumental underkendelse" af Kistrups kommission.^[19][20]

Kistrup har været medlem eller en del af formandskabet for adskillige andre offentlige appelinstanser, nævn mv., herunder:^[21][22]

• Formand, Ankenævnet for disciplinarmidler i henhold til Beredskabsloven (udnævnt af forsvarsministeren).
• Formand, Ankenævnet for disciplinarmidler i henhold til lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde (udnævnt af forsvarsministeren).
• Næstformand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
• Næstformand, Klagenævnet for Udbud.
• Formand, Helbredsnævnet for Søfarende og Fiskere (udnævnt af Økonomi- og Erhvervsministeriet).
• Formand, Udlændingenævnet (2012–2025)
• Medlem, Retsplejerådet, medlem med hensyn til rådets behandling af kommissoriet om en generel reform af den civile retspleje.

Beskrives som en "sand grillmaster" med forkærlighed for italienske vine og mad.^[8][15]

Michael Kistrup nyder generelt stor respekt for sin flid og juridiske kapacitet. Han beskrives som en mand, der tør "tage livtag med magten" og insisterer på åbenhed i forvaltningen.^[12][8] Hans samtidige formandskab i både FE-sagen og Minkkommissionen placerede ham i en unik dobbeltrolle, som gav ham en nøglerolle i to af de mest eksplosive skandaler i dansk politik på samme tid.^[11] Trods den senere underkendelse i både FE-sagen og dele af minksagen (vedr. Fogde), fremhæves hans integritet og uafhængighed ofte som hans væsentligste varemærke.^[2][8]

•  Danmark: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen (R.1) (24. april 2013)^[23]
•  Danmark: Ridder af Dannebrogordenen (R.) (18. oktober 2004)

• Smidt, Poul (2022). "Michael Kistrup". Lex & Den Store Danske Encyklopædi. Denmark. Hentet 16. februar 2026.

Artiklen om Michael Kistrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.