Minimumsløn
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2019) |
En minimumsløn er en lovfæstet mindstebetaling, som en arbejdsgiver skal betale en lønmodtager i et ansættelsesforhold. En sådan officiel minimumsløn findes ikke i Danmark, men er udbredt i de fleste andre EU-lande og i USA.
Mindsteløn adskiller sig fra begreberne minimalløn og mindsteløn, der ikke er lovbestemte lønsatser, men er derimod begreber fra det danske overenskomstmæssige lønsystem, som dækker størstedelen af de ansatte inden for LO/DA-området.[1]
Minimumslønninger i EU
Pr. juli 2013 havde 21 af EU's 28 medlemslande en lovfæstet minimumsløn.[2] Dertil kommer, at flere EU-lande har en lovgivning, der giver mulighed for at gøre overenskomster almengyldige, så deres lønregler kommer til at dække alle, der arbejder på det pågældende område. Det sker eksempelvis i Tyskland og Norge. Kun i tre EU-lande baseres den lavest mulige lønudbetaling udelukkende på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, nemlig i Danmark, Sverige og Cypern.[3]
Konsekvenser af en minimumsløn
Lovgivning om minimumslønninger indføres typisk for at sikre en mere lige indkomstfordeling og dermed mindske den økonomiske ulighed i samfundet. En minimumsløn kan imidlertid også give anledning til højere ledighed ved at eliminere muligheden for lavtlønsjob under løngrænsen.[4]
Minimumsløn i Danmark
Danmark har som nævnt som et af ret få vestlige lande aldrig haft en minimumsløn. Det opfattes som en del af den danske model, at lønniveauet udelukkende bestemmes af arbejdsmarkedets parter uden statslig indgriben. Medvirkende til denne opfattelses popularitet har uden tvivl også været den høje overenskomstmæssige dækning af det danske arbejdsmarked, der har gjort, at de fleste lavtlønnede i stedet har været dækket af overenskomsternes bestemmelser om det lavest mulige lønniveau i form af minimalløn eller mindsteløn.
Se også
Referencer
- ^ Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik. 8. udgave, Handelshøjskolens Forlag, 2009. S. 83.
- ^ Eurostat: Minimum wage statistics. Data fra januar 2014.
- ^ [1] Bjørn Hansen og Søren Kaj Andersen (2007): Mindsteløn i Europa. Lovregulering og almengyldige overenskomster – hvorfor og hvad er erfaringerne? FAOS Forskningsnotat, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hentet 15. marts 2014.
- ^ Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2009): Microeconomics, International Edition, kapitel 9, s. 321. Seventh Edition, Pearson Education.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









