Minix
MINIX er et frit og open source styresystem, som bygger på mikrokerne-arkitekturen. Minix er skrevet af Andrew S. Tanenbaum. Minix blev brugt som eksempler i hans bog: Operating Systems: Design and Implementation fra 1987.[1] Bogen blev senere brugt af Linus Torvalds som inspiration, da han skrev den første linux-kerne. Senere bogudgaver skrevet af flere forfattere om Minix er blevet udgivet: Operating Systems Design and Implementation 3rd Edition, 2006[2] og Modern Operating Systems, Global Edition, 5. udgave 2023.[3] Minix 3Minix 3 blev offentligt annonceret den 24. oktober 2005 af Tanenbaum under hans keynote-tale ved Association for Computing Machinery (ACM) Symposium on Operating Systems Principles (SOSP). Selvom Minix 3 stadig anvendes som et undervisningseksempel i den tredje udgave af Tanenbaum's bog fra 2006 - samskrevet med Albert S. Woodhull[2] -, er Minix 3 et stort redesign med formålet at være - citat: "usable as a serious system on resource-limited and embedded computers and for applications requiring high reliability."[4] Minix 3 understøtter IA-32 (Intel Architecture, 32-bit; i386) og ARM-arkitektur systemer - og understøtter POSIX, hvilket gør at mange Linux-kompatible programmer kan porteres til Minix 3. Kernens C-kildekode i Minix 3.3 fylder kun 4000 linjer.[5] Minix 3 understøtter mange programmeringssprog, inklusiv C, C++, FORTRAN, Modula-2, Pascal, Perl, Python og Tcl. Alle Intel chipsets post-2015 kører internt MINIX 3 som software/firmware i Intel Management Engine.[6][7] Det blev opdaget af det russiske selskab Positive Technologies (Dmitry Sklyarov), at Intel ME firmware version 11 anvender Minix 3.[8][9][10] Se ogsåReferencer
|