Modersmål
Et modersmål (eller førstesprog) er det sprog, som et barn vokser op med og lærer af forældrene og andre i omgivelserne. Børn under 10-12 år lærer sprog ved at efterligne det, der tales omkring dem.
Større børn og voksne lærer nye sprog som fremmedsprog (eller andetsprog, tredjesprog osv.). Det betyder, at sproget i høj grad læres ved oversættelse fra og sammenligning af strukturer i de allerede kendte sprog, evt. sammen med undervisning.
Små børn kan udmærket lære to eller flere sprog eller modersmål samtidigt; enten parallelt eller efter hinanden. I de tilfælde lærer de sprogene stort set uafhængigt af hinanden.
Det har derfor ikke den store betydning for mindre børn, om sprogene ligner hinanden eller er meget forskellige. Ældre børn og voksne vil derimod have lettere ved at lære et sprog, der er nært beslægtet med et allerede kendt sprog. Det betyder også, at mindre børn har meget nemmere ved at undgå accent i det nye sprog, idet de ikke som voksne overfører udtale og ordstilling fra et sprog til et andet.
Børn af indvandrere kan tilbydes modersmålsundervisning i skolen. Ofte er det dog fædrelandets officielle sprog, der tilbydes, snarere end barnets egentlige modersmål (fx tyrkisk i stedet for det ubeslægtede kurdisk).
National-romantikken
I den national-romantiske periode i slutningen af det 19. århundrede blev dansk som modersmål tillagt en nærmest mytisk betydning. Den voksende danske nationalisme definerede sig i høj grad som modsætning til Tyskland, og derfor spillede sproget naturligt en stor rolle.
Hertil kom, at tiden var den danske guldalder med mange store digtere. Flere af dem har lovprist det danske modersmål: Edvard Lembckes "Vort modersmål er dejligt", H.C. Andersens "I Danmark er jeg født" og Grundtvigs "Langt høiere Bjerge" og "Moders Navn er en himmelsk Lyd".
Se også
Litteratur
- Sproget – Hverdagens mirakel (Univers) af Hans Arndt, ISBN 87-7288-901-2
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









