Moraharpe

Moraharpe (svensk moraharpa) er et moderne navn for en tidlig forgænger til den tangentbetjente nøgleharpe;^[1] det primære kendte eksemplar, dateret 1526, blev fundet i Mora i Sverige. Siden 1980’erne er der blevet fremstillet en række moderne rekonstruktioner af den oprindelige moraharpe,^[2] og betegnelsen moraharpe er – ud over at henvise til ét specifikt instrument – også kommet til at betegne en type nøgleharpe, der i konstruktion minder om den oprindelige moraharpe.

Instrumentet, som udstilles i Zornsamlingerne i landsbyen Mora i Dalarna i Sverige – deraf navnet – bærer en indskrift på bagsiden med det tilsyneladende årstal ”1526”,^[2] selv om det er usandsynligt, at instrumentet faktisk er fremstillet så tidligt. Den svenske forsker Per-Ulf Allmo har foreslået, at instrumentet (samt et andet i samme stil) sandsynligvis blev bygget i Särna i det nordlige Dalarna, snarere omkring 1680, med Praetorius som inspirationskilde og uden nogen tæt tilknytning til nøgleharpe-traditionen i det nordlige Uppland, som ellers var instrumentets vigtigste højborg.

Resonanskassen har en timeglasform og ligner i høj grad illustrationen af en nyckelharpa i Praetorius’ Syntagma Musicum III fra 1620 (hvor instrumentet kaldes Schlüssel fiddel). Den har en lige stol (i modsætning til nøgleharpens buede, cello-lignende stol), én melodistreng, to bordunstrenge og én række tangenter, men mangler de 10–12 underliggende resonansstrenge, som kendetegner nøgleharpen– der har tre eller fire primære melodistrenge og op til 25 trætangenter.