Morten Strunge
Morten Kjærulff Strunge (født 23. april 1986) er en dansk iværksætter, der har solgt flere virksomheder for i alt en halv milliard kroner, herunder Onfone, Mofibo, og Plenti.[1] Han er medstifter og administrerende direktør for podcastplatformen Podimo. Han er aktiv som investor og bestyrelsesmedlem i flere virksomheder.
Morten Strunge startede sin første virksomhed som 13-årig.[2] I 2006 stiftede Morten Strunge som 20-årig teleselskabet Onfone. Fem år senere havde Onfone 170.000 kunder, og Morten Strunge solgte selskabet til TDC for 300 millioner kroner.[3] To år senere, i 2013, stifter han den digitale e- og lydbogstjeneste Mofibo og opbygger på tre år en abonnementsbase på 40.000 personer. I 2016 sælger han Mofibo til svenske Storytel for 100 millioner kroner, og bliver som en del af salget kommerciel direktør i Storytel.[2]. I 2015 stifter han endnu et teleselskab, Plenti, som efter to år har 90.000 kunder – igen sælger Morten Strunge et mobilselskab til TDC, denne gang for 74 millioner kroner.[2]
I 2019 stifter Morten Strunge sammen med en række andre personer podcast- og lydbogplatformen Podimo, som han sidenhen har været administrerende direktør for.
Han har en HHX fra Hillerød Handelsskole i 2005/2006.[4][3]
Investeringer
Udover Onfone, Mofibo, Plenti og Podimo, er Morten Strunge eller har været investeret i følgende virksomheder:
- Roger.ai: Danskejet blockchain-baseret betalingsløsning.[3][5]
- Goodiebox: Abonnementsbaserede skønhedsprodukter[3][6]
- Son of a Tailor: Skræddersyede T-shirts[3][7]
- Blendle(en): Abonnementstjeneste til nyhedsmedier[3][8]
- Nexta.io: Annonceværktøj til mediehuse[3][9]
- Winefamly: Vinabonnementstjeneste[3][10]
- Adam Schnack: Ejendomsmægler, købt ud[3][11]
- Agnes Cupcakes: Cupcake-bageri, konkurs[12][13]
- Stronzo: Bryggeri, konkurs[14]
Privatliv
Morten Strunge blev født på Hillerød Hospital d. 23. april 1986. Hans forældre er Svend Strunge og Anne Kjærulff.[15] Han har tre søskende, og er opvokset i Birkerød. Familien boede i England fra han var 11-13 år, da hans far Svend arbejdede der. Mortens farfar, Holger Pedersen, var direktør for Tørsleff og sidenhen bestyrelsesmedlem i Toms Gruppen.[15]
Han er gift med Kristine Strunge og har to børn. Parret bor på Frederiksberg.[3]
Referencer
- ^ Dane, Benjamin (2025-07-31). "Da Morten Strunge lavede sit første store salg, kunne hans forældre gå direkte på pension". borsen.dk. Hentet 2026-08-17.
- ^ a b c Jasper, Morten (2018-09-29). "»Jeg har indgået en musketéred med min kone – jeg starter ikke nye virksomheder de næste par år«". Berlingske. Hentet 2026-08-17.
- ^ a b c d e f g h i j Jasper, Morten (2018-09-29). "»Jeg har indgået en musketéred med min kone – jeg starter ikke nye virksomheder de næste par år«". Berlingske. Hentet 2026-08-17.
- ^ "Morten Strunge". Kristeligt Dagblad. 2020-10-02. Hentet 2026-08-17.
- ^ Mortensen, Cecilie Als (2021-01-29). "Dansk start-up er solgt til børsnoteret selskab". Finans. Hentet 2026-08-17.
- ^ Andersen, Ole (2021-03-08). "Morten Strunge og stiftere sælger aktier i Goodiebox". kapwatch.dk. Hentet 2026-08-17.
- ^ Okkels, Simone (2023-07-15). "Son of a Tailor fortsætter vækst med ny millioninvestering". TechSavvy. Hentet 2026-08-17.
- ^ Oxvig, Malte (2018-04-30). "Morten Strunge laver sin største enkeltinvestering til dato". itwatch.dk. Hentet 2026-08-17.
- ^ Tønnesen, Emil (2025-02-11). "Podimo-topchef og JFM sælger ejerandele i marketingplatform til amerikansk virksomhed". mediawatch.dk. Hentet 2026-08-17.
- ^ Rasmussen, Knud Teddy (2018-06-27). "Bestseller-milliardær køber en fjerdedel af Strunges vineventyr". borsen.dk. Hentet 2026-08-17.
- ^ Mortensen, Cecilie Als (2021-08-05). "»Heldig at blive købt ud«: Serieinvestor er fortid hos kendt liebhavermægler". Finans. Hentet 2026-08-17.
- ^ Morten Bang Jørgensen, Århus Stiftstidende: Mobilmillionær køber Agnes Cupcakes (26. juni 2012)
- ^ Redaktionen, Af (2013-10-22). "Millionær definitivt ude af Agnes Cupcakes". RetailNews. Hentet 2026-08-17.
- ^ Vries, Steffen de (2014-06-11). "Morten Strunge drejer nøglen om i øl-bryggeri". borsen.dk. Hentet 2026-08-17.
- ^ a b Oxvig, Af Malte (2018-05-01). "Eksklusivt: Kapitel fra bogen om Morten Strunge". itwatch.dk. Hentet 2026-08-17.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









