Musikformidling
Musikformidling er en bred betegnelse for alt det, der foregår mellem selve musikværket og publikum for at få dem til at mødes på en god måde. I en koncertsituation handler det fx om musikernes måde at optræde på og kommunikere med publikum.
Betegnelsen bruges i de skandinaviske lande og har ikke en entydig oversættelse til andre sprog. På engelsk ses det skandinaviske "formidling" derfor ind imellem anvendt. Betegnelsen bruges primært i forbindelse med musik henvendt til børn og unge, men kan omfatte alle former for musik.

Formidlingen inddeles af Ebbe Høyrup i tre hovedkategorier:
Værkformidling er de virkemidler, der tages i brug i forbindelse med publikums direkte oplevelse af værket. Som nævnt kommer musikernes evne til at kommunikere deres musikalske budskab ind her. Der kan også være tale om "guider" der i fx en symfonikoncert indfører publikum i nogle af musikkens elementer og på den måde "peger på" og "åbner" værket.
Kontaktformidling handler om det arbejde musikinstitutioner gør for at tiltrække publikum til koncerter. Det kan spænde fra regulær markedsføring til idealistiske og kulturpolitiske tiltag som skolekoncerter, KMP (kreative musikalske processer) og andre aktiviteter der søger at bringe musikoplevelser ud til grupper, der ikke normalt selv ville opsøge dem.
Læringsformidling er den form for formidling, der sker gennem mere regulær undervisning, og kan i folkeskolen bl.a. bestå af musikhistoriske og musikteoretiske forberedelser til en koncertoplevelse. Det kan også være mere musiske tiltag, hvor komponister eller musikere gennem workshops el.lign. lægger op til en musikoplevelse eller -opførelse.
Teoretisk viden og erfaringsopsamling om musikformidling er i Danmark især knyttet til den selvejende institution LMS - Levende Musik i Skolen og Syddansk Musikkonservatorium, hvor landets eneste professor i musikformidling, Mogens Christensen, er ansat.
Ekstern henvisning
- LMS – Levende Musik i Skolen
- Syddansk Musikkonservatorium
- musikformidling.dk Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
| Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









