NIRAS
NIRAS Gruppen A/S er et holdingselskab for en række rådgivningsvirksomheder i flere lande. Det har hovedkontor i Blovstrød i Nordsjælland. I Danmark sker aktiviterne blandt andet i virksomheden NIRAS A/S. NIRAS har aktiviteter inden for byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. NIRAS beskæftiger godt 2200 medarbejdere.[kilde mangler] De gennemfører projekter over det meste af verden fra kontorer i Europa, Afrika og Asien. Det har sine største selskaber i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Storbritannien. NIRAS er medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.) og International Federation of Consulting Engineers (FIDIC). HistorieNIRAS blev grundlagt i 1956 af civilingeniørerne Jørgen Kristian Nielsen og Konrad von Rauschenberger.[1] Aktieselskabet NIRAS A/S blev oprettet i 1971 som Chr. F. Gröner A/S.[2] Holdingselskabet NIRAS Gruppen A/S blev etableret i 1983 som Nielsen & Rauschenberger Gruppen A/S.[3] Den 22. december 2016 blev det annonceret at ALECTIA og NIRAS vil fusionere. Det nye selskab vil blive videreført under navnet NIRAS. Fusionen blev en realitet den 21. april 2017.[4] Ved udgangen af 2021 var der omkring 1.800 ansatte i det danske datterselskab NIRAS A/S.[3] Referencer
Eksterne links
|