Neurofeedback
Neurofeedback (NFB), også kaldet neuroterapi, neurobiofeedback eller EEG biofeedback, er en slags biofeedback, som bruger realtidsbilleder af elektroencefalografi (EEG), funktionel magnetisk resonans billeddannelse (fMRI) eller andre billeddannelsesteknikker til at illustrere hjerneaktivitet, oftest med øje for at manipulere eller forandre centralnervesystemets aktivitet. Hjerneaktivitet måles med f.eks. EEG ved hjælp af elektroder monteret i hovedbunden eller med fMRI, hvor patienten placeres i en MR-scanner. Målinger af hjerneaktiviteten signalbehandles løbende i en computer. Relevante parametre udtrækkes af signalet (f.eks. styrken af bølgeaktivitet i det såkaldte alfa-bånd). Forandringer i et givet parameter illustreres overfor patienten i realtid som et feedback-signal, f.eks. ved hjælp af et videobillede, lyd eller taktilt (f.eks. en vibrator). Der etableres dermed et lukket tilbagekoblings-kredsløb mellem patient og måleudstyr. Ved at forsøge at manipulere feedback-signalet kan patienten manipulere det givne parameter i det målte signal fra hjernen og dermed manipulere sin egen hjerneaktivitet.
Fortalere mener at neurofeedback er en effektiv intervention mod bl.a. ADHD[1], PTSD[2][3] og epilepsi[4]. Der forskes i effektiviteten af behandling af autisme, hovedpine, søvnløshed, angst, misbrug af alkohol og andre narkotika. Om end der foreligger en del forskning i virkningen af neurofeedback ved specifikke lidelser, navnlig på mindre grupper, er effektiviteten af neurofeedback i det store hele uafdækket.
Kilder
- ^ Arns, Martijn, et al. "Efficacy of neurofeedback treatment in ADHD: the effects on inattention, impulsivity and hyperactivity: a meta-analysis." Clinical EEG and neuroscience 40.3 (2009): 180-189.
- ^ Reiter, K., Andersen, S. B., & Carlsson, J. (2016). Neurofeedback treatment and posttraumatic stress disorder: Effectiveness of neurofeedback on posttraumatic stress disorder and the optimal choice of protocol. The Journal of nervous and mental disease, 204(2), 69-77.
- ^ Steingrimsson S, Bilonic G,Ekelund A-C, Larson T, Stadig I, Svensson M,Vukovic IS, Wartenberg C, Wrede O,Bernhardsson S (2020).Electroencephalography-basedneurofeedback as treatment for post-traumatic stress disorder: A systematic reviewand meta-analysis.European Psychiatry,63(1), e7, 1–12https://doi.org/10.1192/j.eurpsy.2019.7
- ^ Sterman, M. Barry, and Tobias Egner. "Foundation and practice of neurofeedback for the treatment of epilepsy." Applied psychophysiology and biofeedback 31.1 (2006): 21.
 | Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
