Newcastle bymur

Newcastle bymur er en middelalderlig forsvarsmur og et fredet fortidsminde i Newcastle upon Tyne i det nordlige England. Den blev opført i løbet af 1200- og 1300-tallet og bidrog til at beskytte byen mod angreb og besættelse i perioder med konflikt. Muren var omtrent 3 km lang, mindst 2 m tyk og op til 7,6 meter høj. Den havde seks hovedporte: Close Gate, West Gate, New Gate, Pilgrim Gate, Pandon Gate og Sand Gate. Desuden omfattede den sytten tårne samt flere mindre turrets og poterne. Bymuren blev holdt i god stand, så længe der var risiko for invasion fra skotske hære, og byen blev med held forsvaret ved mindst to lejligheder. Efterhånden som grænsekrigene mellem England og Skotland ophørte, fik muren imidlertid lov til at forfalde.

Under den engelske borgerkrig lykkedes det skotterne at gennembryde muren ved hjælp af miner og artilleri. I midten af 1700-tallet var muren blevet forældet, og i takt med byens omdannelse blev store dele revet ned, så kun enkelte strækninger blev bevaret. De mest omfattende rester er West Walls på byens vestlige side.

Der var seks hovedporte gennem bymuren (med uret fra den vestlige ende):

Close Gate – Denne port lå for enden af Close, gaden der løb mod vest fra Sandhill parallelt med floden Tyne. I den tidlige periode var Close den vigtigste boligadresse for byens velhavende købmænd og var kantet af købmandsgårde, der vendte ud mod floden og havde deres egne kajanlæg. Det menes, at bymuren kun strakte sig et kort stykke mod øst langs floden fra Close Gate.^[1] Nord for Close Gate lå Whitefriars Tower, og det var ved denne del af muren, at de skotske styrker under general Leven brød igennem under belejringen i 1644, efter at have gennembrudt muren ved hjælp af miner og artilleribeskydning.^[2] Close Gate blev nedrevet i 1797.^[3]

West Gate – Denne port førte ud til West Road, som fulgte forløbet af den gamle romerske mur. Den havde store egetræsporte og jernbeslåede døre og blev af antikvaren John Leland beskrevet som "en mægtig stærk konstruktion". Den blev på et tidspunkt anvendt som fængsel og blev senere mødesal for House Carpenters' Company. Under den engelske borgerkrig blev 17 fanger holdt her, men det lykkedes dem at flygte.^[4] Porten blev nedrevet i 1811.^[3]

New Gate – Denne port var kraftigt befæstet, og fra 1399 blev anlægget anvendt som byens fængsel. Dødsdømte fanger blev ført herfra ad Gallowgate til galgen på Town Moor.^[5] Den østlige og vestlige fløj blev opført henholdsvis i 1702 og 1706, og senere blev en nordport tilføjet. I 1820 blev fængslet anset for at være i dårlig stand og usikkert. Et nyt fængsel blev opført på Carliol Square, og nedrivningen af New Gate begyndte i juni 1823. Den østlige fløj blev revet ned først, efterfulgt af den vestlige fløj og nordporten. Den ældste del af bygningsværket stod endnu tilbage, men blev trods protester fjernet den følgende september. Det antages, at New Gate afløste en ældre port kendt som Berwick Gate.^[3]

Pilgrim Gate eller Pilgrim Street Gate – Denne port lå ved den nordlige ende af Pilgrim Street og førte mod Jesmond. Pilgrimme benyttede porten på vej til St Mary's Chapel, som lå med udsigt over det område, der i dag er Jesmond Dene; kapellets ruiner er stadig bevaret.^[6] Et rum over porten blev benyttet af Joiners' Company.^[7] Porten blev nedrevet i 1802.^[3]

Pandon Gate – Denne port førte mod nordøst fra landsbyen Pandon og var forsynet med dobbelte jernporte, men havde intet faldgitter. Indtil 1648 blev den anvendt som mødesal for Barber Chirurgeons. Den blev nedrevet i 1795.^[3]

Sand Gate – Denne port førte ned til flodbredden øst for byen. Den blev nedrevet i 1798.^[3]

Indtil 1695 blev portene lukket om natten.^[8]

• The Castle (Newcastle)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Newcastle bymur

54°58′18″N 1°37′17″V / 54.9717°N 1.6214°V / 54.9717; -1.6214