Operahandsker

Operahandsker eller lange handsker er en type handske, der går op over albuen.^[1] De bæres traditionelt af kvinder ved formelle lejligheder.

Damehandsker til formelt og semiformelt brug findes i tre længder: håndled, albue og opera eller fuld længde (over albuen, som regel op til biceps, men nogle gange helt op langs armen).

De dyreste handsker i fuld længde er specialfremstillet af kidlæder. Mange andre typer læder, oftest bløde varianter af koskind, anvendes til fremstilling af lange handsker; laklæder og ruskind er især populære som alternativer til kidlæder og er ofte mere prisvenlige. Materialer som satin og stræksatin er yderst populære, og der findes også masseproducerede varianter. Mere usædvanlige handskematerialer omfatter læder fremstillet af laks, pytonslange og rokke.^[2]

Historie

Mens etymologien bag betegnelsen operahandske er ukendt, har handsker, der går op over albuen, været båret siden mindst slutningen af 1700-tallet, og handsker, der nåede til eller lige under albuen, har været båret af kvinder i vestlige lande siden 1600-tallet; på et bevaret kobberstik af Englands dronning Mary fra 1690’erne ses hun iført albuelange handsker. Handsker over albuen blev først bredt populære i regency-/napoleonstiden (ca. 1800–1825), og deres popularitet aftog i den tidlige og midterste victorianske periode (ca. 1830–1870), men de opnåede deres største modepopularitet i de sidste to årtier af 1800-tallet samt i de første år af 1900-tallet før begyndelsen af første verdenskrig. I denne periode var de standard til både dag- og aftenbrug; selv nogle badedragter blev accessoriseret med operahandsker. Etikette betragtede handsker som obligatoriske accessories for både mænd og kvinder fra overklassen, så det var usædvanligt at se en velklædt kvinde ved en offentlig begivenhed uden en form for handsker. Ifølge flere modehistorikere blev handsker over albuen genpopulariseret i slutningen af 1800-tallet af skuespillerinderne Sarah Bernhardt i Frankrig (for at skjule det, hun anså for sine alt for tynde arme) og Lillian Russell i USA.^[3]

Operahandsken har haft skiftende popularitet i årtierne siden første verdenskrig, og var mest udbredt som modeaccessory fra 1940’erne til begyndelsen af 1960’erne, men er fortsat populær blandt kvinder, der ønsker at tilføje et særligt elegant præg til deres formelle påklædning. De har oplevet mindre genopblomstringer inden for modedesign ved flere lejligheder og var populære i haute couture-kollektioner i slutningen af 2000’erne.^[3] Operahandsker i forskellige materialer, især satin, blonder og kidlæder, er fortsat meget populære accessories til brude-, galla-, debutant- og quinceañerakjoler samt ved meget formelle selskabsdanse (hvide operahandsker er stadig obligatoriske for kvindelige debutanter ved Wien Operabal^[4]).

De bæres undertiden af entertainere såsom cancan-dansere og burlesque-performere, især under opførelser af gown-and-glove striptease. I populærkulturen er de mest kendte billeder med operahandsker sandsynligvis dem af Rita Hayworth i Gilda (1946), Marilyn Monroe i Gentlemen foretrækker blondiner (1953), Askepot fra Disneys film Askepot fra 1950 samt Audrey Hepburn i Breakfast at Tiffany's.