OrdrupvejOrdrupvej er en af de betydeligeste veje i Gentofte Kommune, og er tillige en af de ældste. Vejen er den centrale vej i Ordrup og løber fra Femvejen til Hvidørevej. Man ved at kong Christian 2. modtog sin kommende brud for enden af Ordrupvej ved Hvidøre så tidligt som i 1500-tallet. Sidenhen har Ordrupvej gennemgået en del forandringer som følge af militære og jernbanemæssige anlæg. Den midterste del af Ordrupvej (bl.a. nær Ordrup Park og Ordrup Kro) ligger præcist i det område, som udgjorde centrum i landsbyen Ordrup i Middelalderen. Da kystbanen fra København blev anlagt mod nord, ud til Klampenborg og senere længere nordpå, ændrede man Ordrupvejs forløb i den nordlige ende. Derfor hedder del af den gamle Ordrupvej, som mundede ud ved Øresund, i dag Emiliekildevej – og den nye Ordrupvej ender oppe i en rundkørsel, hvor vejene fører op til hhv. Klampenborg og Strandvejen. Ordrupvej har adskillige arkitektoniske pejlemærker. Bl.a. ligger Danmarks første elementbyggeri her – det såkaldte "Systemhuset", tegnet af Mogens Lassen før anden verdenskrig.
|