Share to:

Paj-Khoj

Paj-Khoj
Пай-Хой
Paj-Khoj-kæden
Højeste punkt
HøjdeGora Moreiz: 467 m

Paj-Khoj (russisk: Пай-Хой, tr. Paj-Khoj) er en kæde af bakker og lave bjerge i Nenetskij autonome okrug mod nordøst i den europæiske del af Rusland. Kæden er omkring 200 km lang, og strækker sig fra de nordligste Uralbjerge i nordvestlig retning over den centrale del af Jugorskijhalvøen og øen Vajgatsj, der er adskilt fra fastlandet af Jugorskijstrædet. Det højeste punkt i Paj-Khoj er Gora Moreiz på 467 moh. Bjergkæden danner vandskel mellem oplandet til Karahavet mod øst og Barentshavet mod vest. Paj-Khoj kan derfor betragtes som en del af grænsen mellem Asien og Europa.

Geografi

Bjergkæden fortsætter til Barentshavet i nordvest og den sydøstlige del af Karahavet i øst. Floden Bolsjaja Oju afvander nordøstskrænterne af Paj-Khoj. Mod nord er det meget smalle Jugorskijstræde, hvor øen Vajgatsj ligger. I sydvest breder kæden sig fra den østlige del af det nordrussiske lavland. Paj-Khoj går direkte mod sydøst, med jævn stigning op til Uralbjergene. Hvor de to bjergkæder møder hinanden findes Usas kilder. Omkring 30 km vest for kilderne ligger Vorkuta, den eneste større by i området.

Geologi og botanik

Geologisk set er Paj-Khoj en del af en nordlig fortsættelse af Uralbjergene, der strækker sig videre nordover til højderne på Novaja Zemlja. Såvel Paj-Khoj som Novaja Zemlja er yngre end Uralbjergene. Undergrunden består af krystallinsk glimmerskifer, sedimentære sandstensbjergarter, mergel og kalksten. Vegetation består hovedsageligt af stenet fjelltundra. På de lavereliggende dele vokser græs, mos og rensdyrslav. Lave buske forekommer i de sydlige dele af Paj-Khoj, om end sjældent.

Første gang Paj-Khoj blev beskrevet af europæere var under en forskningsekspedition ledet af geologen Ernst Karlovitsj Hoffmann, der mellem 1847 og 1853 foretog de første geologiske og biologiske undersøgelser af området.

Eksterne henvisninger

  • Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Paj-Khoj, (russisk), hentet 17. januar 2015.

69°N 63°Ø / 69°N 63°Ø / 69; 63

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya