Pariserhjul

Et pariserhjul er et kæmpehjul, som langsomt roterer i det vertikale plan. Hjulet er forsynet med gondoler eller kabiner, hvori publikum enten kan sidde eller stå. Det helt store pariserhjul findes i dag i mange storbyer, ligesom forlystelsesparker også kan have mindre udgaver.
Historie
Pariserhjulet stammer trods navnet hverken fra Paris eller Frankrig i det hele taget. Pariserhjuset er nemlig opfundet af amerikaneren George Ferris og blev præsenteret på Verdensudstillingen i Chicago 1893. I USA hedder forlystelsen mere retvisende et ”Ferris wheel”, ”Ferris-hjul”.[1] Hjulet var 264 fod (80 meter) højt. Hvert af de bærende tårne var 140 fod (42 meter) højt. Akslen vejede 46,5 tons. Hjulet bar 36 gondoler, der hver kunne rumme 40 siddende eller 60 stående gæster. Hjulet blev drejet af en af to dampmaskiner på 1.000 hestekræfter og standset af en overdimensioneret luftbremse. Dette Ferris Wheel blev genopstillet ved Verdensudstillingen i Paris i 1900. Herefter blev konstruktionen kaldt et Paris Wheel.[2]
Selve princippet, som hjulet bygger på, er et ”ups-n-downs” af træ og holdt i gang ved håndkraft. Denne forlystelse kan spores helt tilbage til det 17. århundrede i bl.a. Tyrkiet.

Det første danske "pariserhjul" blev opstillet i Tivoli i forbindelse med Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Det var en dampdrevet ballongynge med seks kurvegondoler. Ballonopstigninger var blevet populære, så man ophængte gondolerne under ”balloner”, for at illuderer en ballonopstigning. Siden har der været ballongynge i Tivoli, den nuværende blev indviet i 1943 i forbindelse med Tivolis 100-års jubilæum.[2]
Verdens højeste pariserhjul var i januar 2016 High Roller i Las Vegas, med Singapore Flyer, Star of Nanchang i Nanchang, og London Eye på de næste pladser.[3][4]
Referencer
- ^ "Bird's-Eye View of the World's Columbian Exposition, Chicago, 1893". World Digital Library. 1893. Arkiveret fra originalen 26. maj 2015. Hentet 25. januar 2016.
- ^ a b Allan Mylius Thomsen (26. marts 2026). "TIVOLIS FØRSTE BALLONGYNGE 1888". Gamle København (Facebook). Hentet 26. marts 2026.
- ^ Santorelli, Tom (2. april 2014). "World's tallest' Ferris wheel opens in Las Vegas". BBC. Hentet 25. januar 2016.
- ^ Dreehsen, Louise Lyck (12. februar 2008). "Kæmpepariserhjul indviet i Singapore". Berlingske. Hentet 25. januar 2016.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









