Perlestikkerbogen

Perlestikkerbogen er en håndskrevet kirkebog og regnskabsbog skrevet 1617-1626 af Anders Pedersen Perlestikker, der var præst i Nakskov, og opkaldt efter ham. Bogen regnes i dag for Danmarks næstældste kirkebog og er en unik historisk kilde til livet i en dansk provinsby i 1600-tallet.^[1]

Perlestikkerbogen blev fundet omkring år 1800 på et loft i en bunke skrammel, der skulle sendes på lossepladsen. Den blev afskrevet og udgivet i trykt form i 1954. Originalen befinder sig i dag på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, kendt som Historiens Hus Nakskov, der bruger et slynget H taget fra Perlestikkerens håndskrift som sit logo, og i 2025 vandt en international designpris for udformningen.

Anders Pedersen blev født i 1586 i Svendborg. Han var søn af perlestikker Peder Andersen og Dorthe Hansdatter Worm og blev kaldt Perlestikker efter farens profession.^[2] En perlestikker udfører kostbare broderier med perler på dyre stoffer. Selv brugte han sjældent dette tilnavn, men kaldte sig Mavorm.^[2] Som 16-årig blev Anders i 1602 degn i Vejstrup på Fyn, mens han selv gik i latinskolen i Svendborg. Han fortsatte med at arbejde som degn flere steder på Fyn, samtidig med at han videreuddannede sig. I 1616 tog han eksamen i teologi på Københavns Universitet og blev året efter udnævnt til skolemester over Nakskov Latinskole, som lå lige ved kirken.^[1] I 1618 blev han desuden sognepræst i Nakskov,^[2] da den hidtidige præst blev forvist. Samme år giftede han sig med Johanna Andersdatter i Nakskov Kirke, og de blev i 1623 forældre til sønnen Peder Andersen. Anders Pedersen Perlestikker døde af pest i Nakskov i 1629, kun 43 år gammel.^[1]

I indledningen til Perlestikkerbogen beskriver Anders sit eget liv og giver indtryk af en person, der er stolt af sig selv, sin karriere og sit embede. Det er også tydeligt, at han har økonomisk sans og forstår at holde styr på sine indtægter. Det er en af de ting, han brugte Perlestikkerbogen til.^[1]

I Nakskov er den centralt beliggende gade Perlestikkergade, som udgør begyndelsen på hovedvejen mod Maribo, opkaldt efter ham.^[3]

Anders Pedersen skrev Perlestikkerbogen fra 1617 til 1626.^[1] Bogen er skrevet på hollandsk papir og indbundet i et mønjerødt bind af pergament med sort ornamentering.^[4] Bogen er inddelt i forskellige afsnit. Der er omhyggelige regnskaber for den tiende og andre ydelser, som præsten modtog som en del af sin aflønning. Bogen rummer oversigter over dåb (herunder om der var tale om ægte eller uægte børn), trolovelser, vielser, begravelser, nadvergæster, folk der var til skriftemål i kirken, og kirkegangskoner – dvs. kvinder, der var i kirke for første gang efter deres barns fødsel. Bogen består af 1200 sider skrevet med sort og brun blæk - og ind imellem med rødt, grønt eller blåt blæk. Håndskriften afslører, at også andre end Anders Pedersen selv har skrevet i bogen. Det er formodentlig hans 2-3 hjælpepræster.^[1]

Bogen rummer også afsnittet "Den store Tavle", som er en oversigt over alle de borgere, der boede i Nakskov på det tidspunkt, bogen blev skrevet. Ud fra optegnelserne har der boet ca. 2000 personer i byen. Tilnavne var ualmindelig udbredte til at identificere de forskellige personer, idet der kun var et meget lille antal fornavne i almindelig brug. Derfor anføres borgerne typisk med navne som Diderich Bartskær, Brænde Mette, Jens Vognmand, Tyske Margret, Karen Sykone, Maren Amme, Niels Spillemand, Johanne Jordemoder og Mogens Julebuk. Tilnavnene giver blandt andet et godt indtryk af, hvad borgerne beskæftigede sig med. Håndværkere som bagere, bryggere, skræddere, murere, skomagere, tækkere, en "lerklicker" (som lerkliner bindingsværkshuse og pudser murene) og en kalkslår (en murerarbejdsmand, som sørger for kalk og mørtel til mureren) optræder sammen med en række specialiserede smede: en klejnsmed, en sværdfeger (som fremstiller sværd), en knivsmed og en guldsmed - foruden en, der blot kaldes Per Smed. Der er skindere og feldberedere, der begge arbejder med huder og pelse, og en rimsnider, som fremstiller remme af huder. Navne som Lauritz Skibsbygger, Jens Styrmand, Anders Bådsmand og Jørgen Ferremand (Færgemand) vidner om Nakskov som en handels- og søfartsby. Anders Byskriver, Lauritz Vægter, Gregers Bysvend og Jacob Klokker repræsenterer øvrigheden.^[1]

Ind imellem fortæller bogen små historier om personerne, som det unge par Madtz Michælsen Skomager og Karen Hansdatter, som var trolovet, men ikke gift, da Karen blev gravid, men dog efter nogen fortrædelighed fik syndsforladelse og lov til at gifte sig den 13. august 1620. Eller om kirkespiret, der i 1625 faldt ned under et voldsomt uvejr og slog fem mennesker ihjel, samtidig med at Nakskov blev ramt af en oversvømmelse på grund af uvejret.^[1] Perlestikkerbogen giver også en række oplysninger om pestens hærgen i Nakskov, som gør, at pestepidemien 1619-1620 er den første danske pestepidemi, der kan beskrives ganske detaljeret.^[5] Der er desuden beskrevet en række lokale begivenheder tilbage fra 1572 og frem, som formodes at være afskrevet efter en af Anders Pedersens forgængere i embedet, provst Jost Poulsen.^[2]

Perlestikkerbogen rummer flere henvisninger til en fortsættelse, som præsten foretog af sine regnskaber i en ny bog, der desværre er gået tabt.^[4]

Perlestikkerbogen blev fundet omkring år 1800 på byens gamle sprøjteloft i Tilegade, hvor den lå i nogle skrammelbunker, der skulle køres til lossepladsen.^[4] En arbejdsmand, der fik øje på bogen, mente dog, at den var for interessant til at smide ud.^[5] I 1854 offentliggjorde P.H. Boye i Nyt historisk Tidsskrift artiklen "Nogle Bidrag til Nakskovs Statistik i Begyndelsen af 17. Aarhundrede", hvor han beskrev Perlestikkerbogen,^[6] og dermed blev historikerkredse opmærksomme på den vigtige historiske kilde. Efter anden verdenskrig tog nogle lokalhistorisk interesserede nakskovitter initiativ til at udgive manuskriptet i trykt form. Med økonomisk støtte fra både Nakskovs byråd og den danske regering blev arbejdet sat i gang. En gruppe personer anført af Nakskovs overbibliotekar Birger Knudsen og grosserer Alfred Larsen stod for selve afskriften, mens først landsarkivar Hans Knudsen og efter dennes død dr.phil. Albert Fabritius optrådte som tekstens udgivere. Udgivelsen fandt sted i 1954.^[7]

Den originale Perlestikkerbog befinder sig i dag på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, kendt som Historiens Hus Nakskov.^[1] Logoet for det kombinerede lokalarkiv og museum er et slynget H, som er taget direkte fra Perlestikkerbogens håndskrift - en idé, som i 2025 indbragte huset og designeren bag en international designpris i form af Worldwide Logo Design Award's (WOLDAs) guldpris.^[8][9]

I 1645 pålagde Christian 4. alle landets præster at føre kirkebøger over fødsler, vielser og dødsfald. Det regnes for starten på den danske personregistrering, og kirkebøgerne udgør et værdifuldt kildemateriale for historikere. Perlestikkerbogen var altså 20-30 år forud for denne ordning. En endnu ældre kirkebog kendes dog fra Hjordkær Sogn i Sønderjylland. Den betragtes som Danmarks ældst bevarede kirkebog, hvor der findes optegnelser allerede fra 1573 og frem.^[10] Perlestikkerbogen betegnes derfor ofte som Danmarks næstældste kirkebog.^[1][11]

• Perlestikkerbogen. Den trykte udgivelse 1954. Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie.