Perry Knudsen
| Perry Knudsen | |
|---|---|
| Født | 19. februar 1931 København, Danmark |
| Død | 4. april 2009 (78 år) Hillerød, Danmark |
| Gravsted | Tibirke Kirkegård |
| Statsborger | Kongeriget Danmark |
| Beskæftigelse | Trompetist |
| Instrumenter | |
| Trompet | |
| Information med symbolet | |
Perry Knudsen (født 19. februar 1931 i København, død 4. april 2009 i Hillerød) var en dansk trompetist, der var kendt fra DR Big Band og i anden big band-sammenhæng, men også havde en side som entertainer i bredere forstand fra revyer og film.
Perry Knudsen blev født i København og prøvede allerede som barn kræfter med underholdningsbranchen. Via Ping-klubben førte hans talent som stepdanser ham til forskellige københavnske scener, og han vandt endda en international stepkonkurrence, lige som han optrådte med sin kunst i filmen Flådens blå matroser fra 1937. Senere koncentrerede Perry Knudsen sig mere om musikken og valgte trompeten som sit instrument. Han spillede fem år i Tivoligarden, og han gik nogle år på Det kongelige musikkonservatorium, inden den aktive udøvelse blev hans levevej, i begyndelsen som medlem af Peter Rasmussens orkester. Det blev i begyndelsen af karrieren til et par filmroller som musiker.
Hans mest markante periode var nok som medlem af Jørn Graungaards Orkester, der i første omgang underholdt på restaurant, men senere blev hentet til ABC Teatret og senere til Cirkusrevyen (1967-1975). Knudsen spillede også med Ib Glindemann, Svend Nicolaisen og Helmer Olesen og i DR Big Band. Han har medvirket på en lang række pladeindspilninger med danske og udenlandske navne, heriblandt Miles Davis, Ben Webster og John McLaughlin.
I 1997 var Perry Knudsen med til at stifte Den Swingende Organisation, der bruger den rytmiske musik som indgang til lederudvikling.
Discografi
Et lille udvalg af plader, hvor Perry Knudsen medvirker:
- Ben Webster: Plays Ballads (1967)
- Danish Radio Big Band med Thad Jones: Live at the Montmartre (1978)
- Shu-Bi-Dua: Shu-Bi-Dua 8 (1982)
- Miles Davis: Aura (1989, indspillet 1985)
- Danish Radio Big Band: Suite for Jazz Band (1991)
- Danish Radio Big Band: First U.K. Tour (1995)
- Ib Glindemann Orchestra: Swing Shoes (2001)
- Ib Glindemann Orchestra: Ping-Pong (2002)
- Ben Webster: Storyville (2006, indspilninger fra 1967-1970)
Filmografi
- Flådens blå matroser (1937)
- Forelsket i København (1960)
- Kvindelist og kærlighed (1960)
- Komtessen (1961)
- Cirkusrevyen 67 (1967)
- Olsen-banden (1968)
- Olsen-banden går i krig (1978)
Eksterne henvisninger
- Perry Knudsen på DR musik
- Perry Knudsen på Discogs
- Perry Knudsen på MusicBrainz
- Perry Knudsen på Internet Movie Database (engelsk)
- Perry Knudsen på Filmdatabasen
- Perry Knudsen på danskefilm.dk
- Perry Knudsen på danskfilmogtv.dk
- Perry Knudsen på The Movie Database (engelsk)
- Perry Knudsen på gravsted.dk
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









