Pibekvalkved
| Pibekvalkved | |
|---|---|
 Foto: Jean François Gaffard | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Dipsacales (Kartebolle-ordenen) |
| Familie | Adoxaceae (Desmerurt-familien) |
| Slægt | Viburnum (Kvalkved) |
| Art | V. lantana |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Pibekvalkved (Viburnum lantana), også skrevet Pibe-Kvalkved, er en løvfældende busk med en stiv, opret vækst. Sidegrenene kan dog efterhånden blive overhængende. Blomsterne dufter noget ubehageligt.
Beskrivelse
Barken er først brun og hårklædt. Senere bliver den grå og tæt filthåret. Gamle grene kan danne en grå og furet bark. Knopperne sidder modsat, og de er uden knopskæl, slanke, tilliggende og gråfiltede. Blomsterknopperne er derimod endestillede og kuglerunde, men også gråfiltede.
Bladene er hele og ægformede med groft takket rand. Oversiden er matgrøn (billedet i boksen til højre viser nyudsprungne blade) og rynket, mens undersiden er gråfiltet. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede skærme. De enkelte blosmter er regelmæssige og 5-tallige med flødehvide kronblade. Frugterne er røde og ved modenhed: sorte stenfrugter, som modner i oktober, men bliver siddende på busken vinteren over.
Rodsystemet består af et højtliggende net af hovedrødder med tæt forgrenede siderødder. Planten danner desuden rodskud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 3,00 x 3,00 m (30 x 30 cm/år).
Hjemsted
| Pibekvalkved | |||||
| L = 7 | T = 5 | K = 2 | F = 4 | R = 8 | N = 4 |
Arten har sin naturlige udbredelse i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det sydlige og centrale Europa. Da den bruges som grundstamme for podning med de forskellige sorter inden for slægten, optræder den ofte som naturaliseret andre steder.
I området ved Neusiedler See i Burgenland, Østrig, findes arten på varme sydhæld med kalkrig, veldrænet jord i plantesamfundet Geranio sanguinei-Quercetum pubescentis sammen med bl.a. akselrøn, liguster, svalerod, blodrød storkenæb, cypresvortemælk, duneg, grenet edderkopurt, hvid diktam, kantet konval, opret galtetand, parykbusk, pilebladet tusindstråle, rundbladet bærmispel, rød dværgmispel, rød kornel, skærmokseøje, stor knopurt, tidlig timian, virgilasters, vrietorn, æblerose, og ædelkortlæbe[1]
Anvendelse
Arten bruges som grundstamme for podninger med sorter inden for slægten Kvalkved. Da den sætter rodskud og for øvrigt er meget kraftigt voksende, løber den ofte af med sejren i konkurrencen mellem vildskuddene og de kostbare grene af den udvalgte sort, "ædelrisene".
-
Pibekvalkved med umodne røde og modne sorte frugter på samme tid
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
