Pima
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
.jpg)
Pima – nordamerikansk stamme af Piman Uto-Aztecan sprogfamilien[1] i det sydvestlige kulturelle område, som lever i Salt River- og Gila Riverdalen i det syd-centrale Arizona, USA.[2]
Traditionelt levede pimaerne i landsbyer tæt ved flodbredderne og dyrkede landbrug. Deres landbrugsmetoder var helt anderledes end hos flere andre indianere i de Forenede Stater. Fx gravede pimaerne vandingskanaler med træværktøj.[3] De levede i landsbyer styret af en valgt høvding.[2] Deres hjem var runde grenhytter[2] og senere enkeltfamiliehuse bygget af mudder og halm (adobe).[4]
Den første kontakt, som stammen havde med europæere, var med jesuitermissionæren Francisco Eusebio Kino omkring 1697.[4]
Stammens største sejr var i 1857, da de nedkæmpede en hær yumaer og mohaver.
På det tidspunkt var deres antal omkring 4000 mennesker. I 1990 var de 14.431, og de fleste af dem lever i Salt River-reservatet og Gila River-reservatet.
Oprindelig materialer
Flettede beholdere
Kvinderne flettede holdbare kurve som brugskunst i ledige stunder.[4] Kurve i forskellige former og størrelser blev brugt til f.eks. opbevaring, til at rense majs og hvede ved kastning og til at bære ting i.[5] Tætflettede kurve med en indersidebehandling af klæbrig plantesaft var vandtætte.[5] De største, traditionelle kurve af form som runde brødkurve var ca. 60 centimer i diameter og over 20 centimer dybe i centrum.[5] Kurve til opbevaring var høje og rummelige og ofte med en slank hals.
Kvinderne indsamlede plantematerialerne til kurvefletning i bestemte sæsoner og forarbejdede dem til brug. Afbarkede og flækkede pilegrene,[4] friske strå af dunhammer[4] og afbarkede, flækkede skud af virginsk poppel (Populus deltoides)[4] udgjorde de lyse grundmaterialer. Ved at omvikle de tynde og opblødte flettematerialer med sort plantemateriale fra de store frøkapsler af en ørkenplante kaldt devil’s claw (Martynia fragrans)[4] kunne kvinderne give kurvene sort/lyse mønstre. Abstrakte designs a la græske mæander-borter[6] var meget brugt,[5] men kun evner og kreativitet satte grænser for udsmykningen.
Kilder/Eksterne henvisninger
- I bil igennem Arizona Arkiveret 25. april 2009 hos Wayback Machine
Referencer
- ^ Hinton, Thomas B.: Remnant Tribes of Sonora: Opata, Pima, Papago, and Seri. Handbook of Middle American Indians, Volumes 7 and 8. University of Texas Press. 1975.
- ^ a b c Shaw, Anna Moore: A Pima Past. Tucson, 1974.
- ^ Kroeber, Clifton B. and Bernard L. Fontana: Massacre on the Gila. An Account of the Last Major Battle Between American Indians, with Reflections on the Origin of War. Tucson and London. 1986.
- ^ a b c d e f g Russell, Frank: The Pima Indians. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Twenty-Sixth Annual Report, 1904-1905. Washington, 1908.
- ^ a b c d e f Breazeale, J. F.: The Pima and His Basket. Tucson, 1923.
- ^ Broby-Johansen, R.: Kunstordbog. Viborg, 1977.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
