Politisk lighed
Politisk lighed
Politisk lighed er et grundlæggende princip i demokrati, hvorefter borgerne skal betragtes som politisk lige og deres interesser tillægges lige vægt i den politiske beslutningsproces. Politisk lighed indebærer ikke, at mennesker faktisk er lige med hensyn til evner, intelligens, økonomiske ressourcer eller andre egenskaber, men er et normativt princip om, hvordan borgere bør behandles politisk.
Den amerikanske statskundskaber Robert A. Dahl begrunder dette princip i On Democracy. Han betegner det som princippet om intrinsic equality (iboende lighed), hvorefter ethvert menneskes interesser har samme iboende moralske værdi som ethvert andet menneskes interesser. Staten bør derfor tillægge alle borgeres interesser samme vægt ved udøvelsen af den politiske magt.[1]
Dahl fremfører flere begrundelser for princippet om iboende lighed. For det første stemmer det overens med grundlæggende etiske og religiøse forestillinger om menneskers lige værdighed. For det andet vil ethvert alternativ indebære, at nogle menneskers interesser tillægges større vægt end andres, uden at dette efter Dahl kan begrundes overbevisende. Endelig fremhæver han, at et politisk system, hvor borgerne behandles som politiske lige, lettere kan opnå legitimitet og accept.[2]
Som led i argumentationen behandler Dahl den klassiske idé om guardianship, dvs. at samfundet bør styres af særligt kyndige eller vise personer. Han anerkender, at eksperter ofte besidder større faglig viden end almindelige borgere, men afviser, at dette giver dem ret til at træffe de endelige politiske beslutninger. Eksperter kan rådgive de folkevalgte og borgerne, men den politiske beslutningsmyndighed bør fortsat ligge hos borgerne selv.[3]
Ifølge Dahl udgør princippet om politisk lighed det normative fundament for demokratiet. Ingen voksne personer kan anses for så meget bedre kvalificerede end andre, at de alene bør have den endelige myndighed over staten. Derfor bør voksne borgere som udgangspunkt have ret til at deltage i den demokratiske proces.[4]
På den baggrund udleder Dahl inklusion som demokratiets femte kriterium. Borgerkorpset i en demokratisk stat bør omfatte alle personer, der er underlagt statens love, bortset fra midlertidigt tilstedeværende personer og personer, der er ude af stand til at varetage egne interesser.[5]
Politisk lighed i demokratiet
Princippet om politisk lighed får i et demokrati institutionelt udtryk gennem regler, der giver borgerne lige muligheder for at deltage i den politiske beslutningsproces. Hos Dahl kommer dette blandt andet til udtryk i kriterierne om effektiv deltagelse, stemmelighed, oplyst forståelse, kontrol over den politiske dagsorden og inklusion af voksne borgere.[6]
Stemmelighed indebærer, at alle borgere skal have lige og effektive muligheder for at stemme, og at deres stemmer skal tælle lige. Politisk lighed kræver dermed ikke alene valgret, men også at den enkelte borgers stemme tillægges samme vægt som andre borgeres stemmer.[6]
Politisk lighed omfatter imidlertid mere end selve valghandlingen. Borgerne skal også have lige og effektive muligheder for at gøre deres synspunkter kendt for andre borgere, sætte sig ind i politiske alternativer og påvirke, hvilke spørgsmål der kommer på den politiske dagsorden.[6]
Formel og faktisk politisk lighed
Politisk lighed kan forstås både som formel lighed i politiske rettigheder og som faktisk lighed i mulighederne for at påvirke politiske beslutninger. Formel politisk lighed foreligger blandt andet, når borgerne har samme valgret, deres stemmer har samme vægt, og de har de samme juridiske rettigheder til at deltage i den politiske proces.[6]
Lige formelle rettigheder medfører imidlertid ikke nødvendigvis lige politisk indflydelse. Forskelle i blandt andet økonomiske ressourcer, social status og uddannelse kan påvirke borgernes muligheder for at deltage og gøre deres interesser gældende.[6]
Forskellen mellem formel og faktisk politisk lighed rejser derfor spørgsmålet om, hvor store forskelle i politiske ressourcer et demokrati kan rumme, samtidig med at borgerne fortsat kan betragtes som politisk lige.[6]
Politisk deltagelse og indflydelse
Politisk lighed forudsætter ikke, at alle borgere deltager lige meget i politik eller har de samme politiske holdninger. Princippet vedrører derimod borgernes muligheder for at deltage og få deres interesser og synspunkter gjort gældende i den politiske proces.[6]
Dahl betegner effektiv deltagelse som et af kriterierne for en demokratisk proces. Borgerne skal have lige og reelle muligheder for at fremsætte deres synspunkter, inden der træffes politiske beslutninger. Politisk lighed omfatter derfor ikke alene retten til at stemme, men også muligheden for at deltage i den proces, der går forud for beslutningerne.[6]
Forskelle i deltagelsesmuligheder kan føre til forskelle i politisk indflydelse. Hvis forskelle i eksempelvis rigdom, social status eller uddannelse giver nogle borgere større muligheder for at påvirke den politiske proces end andre, svækkes princippet om politisk lighed.[6]
Politisk repræsentation
I moderne repræsentative demokratier udøves en stor del af borgernes politiske indflydelse gennem valgte repræsentanter. Ifølge Dahl blev repræsentation en nødvendig demokratisk institution, da folkestyret blev udstrakt fra mindre politiske enheder til moderne nationalstater, hvor direkte deltagelse af alle borgere ikke længere var praktisk mulig.[7]
Politisk lighed stiller samtidig krav til den måde, repræsentanterne vælges på. Alle borgere skal have lige og effektive muligheder for at stemme, og alle stemmer skal tælle lige. Dahl understreger, at forskellige valgsystemer, herunder forholdstalsvalg og flertalsvalg, kan være demokratiske, når valgene gennemføres frit og retfærdigt.[8]
Repræsentation løser imidlertid ikke alle problemer ved politisk lighed. I store politiske enheder skaber den nødvendige delegation af beslutningskompetence en afstand mellem borgerne og deres repræsentanter, og personlig kontakt mellem repræsentanter og alle vælgere bliver praktisk umulig. Repræsentativt demokrati indebærer derfor en afvejning mellem muligheden for demokratisk styring af store samfund og borgernes mulighed for direkte politisk deltagelse.[9]
Økonomisk ulighed og politisk lighed
Politisk lighed og økonomisk ulighed er forskellige begreber. Et demokrati kan formelt give borgerne lige politiske rettigheder, selv om økonomiske ressourcer er ulige fordelt. Økonomiske forskelle får imidlertid demokratisk betydning, hvis forskelle i rigdom giver nogle borgere større politisk indflydelse end andre.[6]
Hos Dahl er politisk lighed et normativt krav om, at borgerne skal have lige muligheder for at deltage i den demokratiske proces. Forskelle i rigdom, social status eller uddannelse bør derfor ikke medføre, at nogle borgere får større muligheder for at påvirke de politiske beslutninger end andre.[6]
Forholdet mellem økonomisk ulighed og politisk lighed rejser dermed spørgsmålet om, i hvilket omfang ulige økonomiske og sociale ressourcer kan forenes med demokratiets krav om politisk lighed.[6]
Afgrænsning til andre former for lighed
Politisk lighed er beslægtet med, men adskiller sig fra andre former for lighed. Begrebet indebærer ikke, at borgerne faktisk er lige med hensyn til økonomiske ressourcer, social status, uddannelse eller andre egenskaber. Hos Dahl er politisk lighed derimod et normativt princip om, at borgerne skal behandles som politiske lige, uanset sådanne faktiske forskelle.[1]
Politisk lighed vedrører således borgernes status og muligheder inden for den politiske beslutningsproces. Forskelle i blandt andet rigdom, status og uddannelse bør ikke medføre større politisk indflydelse for nogle borgere end for andre.[6]
Politisk lighed indebærer heller ikke, at politiske beslutninger skal give alle borgere de samme resultater. Princippet vedrører i stedet borgernes lige muligheder for at deltage i den demokratiske proces og få deres interesser taget i betragtning.[6][1]
Kritik og diskussion
Politisk lighed fungerer i demokratisk teori som et ideal, som faktiske politiske systemer kan vurderes i forhold til. Dahl skelner mellem demokratiet som ideal og de faktisk eksisterende demokratiske styreformer og understreger, at intet faktisk demokrati opfylder idealet fuldstændigt. Demokratiske institutioner kan derfor vurderes efter, hvor tæt de bringer et samfund på det demokratiske ideal.[10]
En anden diskussion vedrører forholdet mellem politisk lighed og politisk kompetence. Politiske beslutninger kan kræve specialiseret viden, men Dahl afviser i sin diskussion af guardianship, at større ekspertise i sig selv giver ret til den endelige politiske beslutningsmyndighed. Eksperter kan rådgive borgerne og de politiske beslutningstagere, men den endelige politiske myndighed bør ikke af den grund overføres fra borgerne til en særlig gruppe af eksperter.[3]
Endelig rejser politisk lighed spørgsmålet om betydningen af ulige politiske ressourcer. Dahl understreger, at forskelle i rigdom, social status eller uddannelse ikke bør give nogle borgere større politisk indflydelse end andre. Formelt lige demokratiske institutioner må derfor vurderes i forhold til, om borgerne også har reelle muligheder for at deltage som politiske lige.[6]
Se også
Kilder
- ^ a b c Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 62-65. ISBN 9780300084559.
- ^ Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 66-68. ISBN 9780300084559.
- ^ a b Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 69-74. ISBN 9780300084559.
- ^ Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 75-77. ISBN 9780300084559.
- ^ Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 76-80. ISBN 9780300084559.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 35–43. ISBN 9780300084559.
- ^ Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 94-95. ISBN 9780300084559.
- ^ Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 95-96. ISBN 9780300084559.
- ^ Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 108-109. ISBN 9780300084559.
- ^ Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. Yale University Press. s. 26–32. ISBN 9780300084559.
Litteratur
- Dahl, Robert A. (1998). On Democracy. New Haven: Yale University Press. ISBN 9780300084559.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
