|
Portræt af Adele Bloch-Bauer I
Portræt af Adele Bloch-Bauer I (også kendt som Damen i guld eller Kvinden i guld)[1] er et maleri fra 1907 af Gustav Klimt, det første af to portrætter Klimt malede af Adele Bloch-Bauer. Det bliver omtalt som det endelige og mest repræsentative af værkerne fra hans gyldne periode.[2] Adele Bloch-Bauer (1881–1925) var et rigt medlem af Wiens borgerskab, mæcen for og nær ven af Gustav Klimt.[3] MalerietDet tog Klimt tre år at færdiggøre maleriet; tidlige skitser går tilbage til 1903/4.[4] Det måler 138 x 138 cm [54" x 54"] og er udført i olie og guld på lærred, med detaljeret og kompleks ornamentik som det ses i Jugendstilen. Klimt var medlem af Wiener Secession, en gruppe kunstnere der brød med den traditionelle måde at male på. Maleriet blev malet i Wien og bestilt af Adeles mand, Ferdinand Bloch-Bauer.[5] Som en rig industrimand, der havde tjent sin formue i sukkerindustrien, støttede han kunsten og han begunstigede og støttede Gustav Klimt. Adele Bloch-Bauer[6] blev den eneste model der er blevet malet af Klimt to gange, han færdiggjorde maleri nummer to af hende, Portræt af Adele Bloch-Bauer II, i 1912.  Ejerskab af maleriet Det er blevet påstået at Adele Bloch-Bauer i sit testamente bad sin mand om at donere Klimt malerierne til det Østrigske Nationalgalleri efter hans død.[7] Hun døde af meningitis i 1925. Da Nazityskland annekterede Østrig i 1938, i den operation der er kendt som Anschluss, flygtede hendes enkemand til Prag og efterfølgende til Zurich. Det meste af hans ejendom i Østrig, herunder hans malerier af Klimt, blev stjålet, og advokaten Friedrich Führer blev udpeget til at stå for salget eller afhændelsen på vegne af den tyske stat. I 1941 blev maleriet erhvervet af det Østrigske Nationalgalleri, som befinder sig i Belvedere Paladset i Wien.[8] Ferdinand Bloch-Bauer døde i november 1945 i Zurich. I hans testamente fra 1945 udpegede han sin nevø og niecer, herunder Maria Altmann, som arvinger til hans gods.[9] Efter administrativ modvilje fra de østrigske myndigheder, overfor hendes krav om tilbagelevering af de konfiskerede værker i 2000,[10] sagsøgte Maria Altmann Østrig, gennem USAs retsvæsen, for at opnå ejerskab af Adele Bloch-Bauer I og andre værker fra hendes onkels samling. Eftersom Bloch-Bauers malerier var blevet i Østrig, antog den Østrigske regering den holdning, at Adele Bloch-Bauers testamente havde bestemt at malerierne skulle forblive der. Efter et retsopgør, blev det ved en bindende voldgift i 2006, af et panel af østrigske dommere, besluttet, at Maria Altmann var den rette ejer af dette, samt fire andre malerier af Klimt.[11] I juni 2006 blev værket solgt for US$135 millioner til Ronald Lauder for Neue Galerie i New York City, på det tidspunkt var det den højeste pris for et maleri.[12] Det har været udstillet på Neue Galerie siden juli 2006.[13] FilmMaria Altmanns historie blev i 2015 dramatiseret i filmen Kvinden i guld med Helen Mirren som Maria og Ryan Reynolds som hendes advokat E. Randol Schoenberg, barnebarn af Arnold Schönberg. Hendes historie er også blevet genfortalt i tre dokumentarfilm. Adele's Wish[14] af filmmageren Terrence Turner, som er Altmanns grand-nieces mand, udkom i 2008. Adele's Wish indeholder interview med Altmann, Schoenberg og førende eksperter fra hele verden. Dokumentaren Stealing Klimt[15] fra 2007 indeholdt også interview med Altmann, Schoenberg samt andre der var tæt forbundet til historien. Værket var også med i dokumentaren The Rape of Europa fra 2006[16], der beskæftigede sig med det voldsomme kunsttyveri i Europa som Naziregeringen stod for under Anden verdenskrig. BøgerVærket er også en del af Gregor Collins memoirer, The Accidental Caregiver, om hans forhold til Maria Altmann, Adele Bloch-Bauers niece. De blev udgivet 15. august 2012 og dramatiseret på scenen i New York i januar 2015.[17][18][19] Historien om maleriet og dem der var involveret bliver dækket i detaljer i Anne-Marie O'Connors bog The Lady in Gold: The Extraordinary Tale of Gustav Klimt's Masterpiece, Portrait of Adele Bloch-Bauer, der blev udgivet 7. februar 2012.[20] Værket og andre fortællinger om sammenstød mellem arvinger, der insisterer på at få deres arv tilbage fra deres nuværende ejere, bliver fortalt af Melissa Müller og Monika Tatzkow i Lost Lives, Lost Art: Jewish Collectors, Nazi Art Theft, and the Quest for Justice, der blev udgivet af The Vendome Press 1. september 2010.[21] Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
|
||||||||||||||||
