Præsidentvalget i São Tomé og Príncipe 2021Første runde af af præsidentvalget i São Tomé og Príncipe 2021 blev afholdt 8. juli 2021.[1] Da ingen af kandidaterne til valget fik et flertal af stemmerne, var en anden runde oprindeligt planlagt til at blive afholdt den 8. august 2021.[2] Men efter en indsigelse mod resultatet i første runde blev anden runde dog udskudt til 29. august 2021 og senere udskudt igen til 5. september 2021.[3][4] Anden valgrunde blev vundet af Carlos Vila Nova fra partiet Acção Democrática Independente (Uafhængig Demokratisk Handling, ADI) der fik 58 % af stemmerne og besejrede Guilherme Posser da Costa fra Movimento de Libertação de São Tomé e Príncipe/Partido Social Democrata (Bevægelsen for befrielse af São Tomé og Príncipe/Socialdemokratisk Parti, MLSTP/PSD).[5] Valgdeltagelsen i anden runde var omkring 65 %.[6] ValgsystemPræsidenten for São Tomé og Príncipe vælges for en 5-årig valgperiode. Hvis ingen kandidat får mere end 50 % af stemmerne i den indledende afstemning, afvikles der en anden valgrunde mellem de to kandidater med flest stemmer.[7] KandidaterDen siddende præsident, Evaristo Carvalho (ADI), ønskede ikke genvalg.[1] Tidligere premierminister Patrice Trovoada var blevet nævnt som en mulig kandidat trods korruptionsanklager,[8] men han stillede heller ikke op.[1] Elsa Garrido, formand for Movimento Social Democrata – Partido Verde São Tomé and Príncipe (Socialdemokratisk bevægelse – São Tomé og Príncipes Grønne Parti, MSD–PVSTP) annoncerede sit kandidatur den 23. december 2020.[9] I alt var der 19 kandidater.[1] Foreløbige resultater
Noter
|