Share to:

Primus inter pares

Som Danmarks statsminister er Mette Frederiksen primus inter pares i regeringen.

Primus inter pares er et latinsk udtryk, der betyder den "første blandt ligemænd".[1] Det bruges om en person, der formelt er ligestillet med de øvrige medlemmer af en gruppe, men som i kraft af rang, anciennitet, funktion, tradition eller anerkendelse i gruppen tillægges en særlig forrang, ledende rolle eller uofficiel autoritet. Udtrykket kan derfor betegne en leder eller talsmand, hvis stilling ikke nødvendigvis er formaliseret, og som ikke har anden myndighed over sine ligemænd end den, der følger af gruppens anerkendelse.[2]

Betegnelsen anvendes især som en hæderstitel eller karakteristik af personer, der ikke nødvendigvis har overordnet myndighed over deres ligemænd, men som alligevel indtager en ledende eller særlig fremtrædende position. I Danmark er statsministeren primus inter pares i regeringen, mens Københavns biskop er den første blandt de ti biskopper i den danske folkekirke. I Sverige bruges betegnelsen blandt andet om Uppsalas ærkebiskop, der er den fremmeste blandt biskopperne uden at have myndighed over dem. I diplomatiet betegner doyen den ambassadør, der er primus inter pares i et værtslands diplomatiske korps.

Udtrykket bruges også om en række moderne embeder og kirkelige eller institutionelle stillinger, hvor indehaveren både er ligestillet med andre i væsentlige henseender og samtidig har særlig status eller visse yderligere beføjelser. Eksempler er premierministre i parlamentariske systemer, præsidenten for Forbundsrådet i Schweiz, USA's højesteretspræsident, ærkebiskoppen af Canterbury i den anglikanske kommunion, formanden for Federal Reserve i USA og den Patriarken af Konstantinopel i den østlige ortodokse kirke.

Historisk var princeps senatus i det romerske senat et eksempel på en sådan position. Han havde oprindeligt især den forrang, at han fik lov til at tale først under debatterne. Efter republikkens fald betegnede de romerske kejsere sig oprindeligt som princeps, selv om de reelt besad meget omfattende magt.

Grammatik

Udtrykket kommer af latin primus, "første", inter, "blandt" eller "mellem", og par, i akkusativ pluralis pares, "lige" eller "ligemænd".[3][4] Grammatisk betegner primus inter pares en enkelt mandlig person. Den tilsvarende kvindelige form er prima inter pares. Flertalsformerne er i nominativ primi inter pares for mænd og primæ inter pares for kvinder, mens akkusativformerne er primos inter pares og primas inter pares. Disse bøjningsformer er dog meget sjældne.

Referencer

  1. ^ primus inter pares i Den Store DanskeLex.dk
  2. ^ Hutchinson Encyclopedia. "Primus inter pares". 2007. Hosted at Tiscali. Arkiveret November 29, 2005, hos Wayback Machine
  3. ^ "primus inter pares" i Ordbog over det danske Sprog
  4. ^ "primus inter pares" i Den Danske Ordbog
Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya