Share to:

Programdesign

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Programdesign er design af computerprogrammer. Gennem tiden har der været mange forskellige tilgangsvinkler til design af programmer og computerbaserede systemer i det hele taget.

Måder at designe programmer på

Struktureret design er en af de ældste måder at designe programmer på. Man tager udgangspunkt i at computeren med program er en maskine, som forarbejder data. Kompleksiteten håndteres ved at programmets opgave opdeles i funktioner indtil hver funktion er overskuelig. Dette design kan bruges til programmer, der behandler data uden direkte input fra brugeren, men det er mindre egnet til interaktive programmer.

I integreret design laves et struktureret design sideløbende med et databasedesign for at sikre sammenhængen mellem programmets funktion og datagrundlaget. Da det antages, at datamodellen er mere statisk end de enkelte funktioner, bruges der ofte flest ressoucer på at få datamodellen på plads.

Med fremkomsten af objektorienteret programmering, blev der senere udviklet metoder til objektorienteret design. Da der både er data og funktioner i definitionen af et objekt, er det ikke så stor en udfordring at få data og funktioner til at hænge sammen. Til gengæld er der ikke mange objektorienterede databaser på markedet, så normalt må man ty til en oversættelse til et databasedesign.

Designelementer

Uanset, hvordan man overoednet har valgt at designe sit program, er der nogle elementer, der ofte går igen. Man kan bruge et lagdelt programdesign, hvor hvert lag kun kalder funktioner i laget lige under. Med et gennemført lagdelt design kan man lave store ændringer i et lag uden at andre lag skal ændres og derfor testes igen.

I objektorienterede systemer bruges nogle gange et Model-View-Controller-design (MVC), hvor sammenhængen mellem datamodellen og brugergrænsefladen håndteres af en "controller", der holder de to andre dele fra hinanden. I modsætning til et program med lagdelt design er styringen i et MVC-program baseret på hændelser. Eksempelvis vil en indtastning i brugergrænsefladen resultere i en hændelse til controlleren, som vil starte en opdatering. Når opdateringen er gennemført dannes en hændelse som brugergrænsefladen kan reagere på.

Da mange designmæssige problemer opstår igen og igen, har man inden for programdesign udviklet designmønstre, der beskriver, hvordan forskellige problemer med fordel kan løses.

Spire
Denne artikel om datalogi eller et datalogi-relateret emne er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya