Protuberans
En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke. Protuberanser har basis i solens overflade og strækker sig udad i Solens korona. Mens koronaen selv består af ekstremt varme og ioniserede gasser, kendt som plasma, og som ikke udsender særlig meget synligt lys, består protuberanser af meget køligere plasma, hvis sammensætning minder mere om kromosfærens. En protuberans dannes typisk inden for et tidsrum på en dag, og stabile protuberanser kan bestå i koronaen i adskillige måneder. Visse protuberanser splittes og giver anledning til udstødelse af koronamasse. Der pågår videnskabelige undersøgelser af, hvordan og hvorfor protuberanser dannes.
En typisk protuberans har en udstrækning på mange tusind kilometer. Den hidtil længste blev observeret af Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) i 1997 og havde en længde på omkring 350.000 kilometer, [1] hvilket stort set er 28 gange Jordens diameter. Massen af det materiale, som en typisk protuberans omfatter, er i størrelsesordenen 100 milliarder ton.
Når en protuberans betragtes imod solskiven i stedet for mod rummet, syner den mørkere end den omgivende del af Solen og kaldes da et solfilament. [1] En udkastning af materiale kan være både et filament og en protuberans.[2] Flocculi (flertal af flocculus) er en anden betegnelse for disse filamenter, og mørke flocculi beskriver typisk protuberansers fremtræden, når de ses mod solskiven ved visse bølgelængder.
Galleri
-
Protuberans. -
Frakoblet protuberans -
Et randudbrud og efterfølgende protuberans. -
Særlig stor protuberans (fra Skylab 1973). -
Protuberans fotograferet af STEREO-sonde bagved. -
Protuberans fotograferet af STEREO-sonde foran.
Se også
Kilder
- ^ a b "Solar Filaments". Hentet 2010-01-02.
- ^ "About Filaments and Prominences (dansk: Om filamenter og protuberanser)". Hentet 2010-01-02.
Bibliografi
- Galsgaard, K.; Longbottom, A.W. (1999). "Formation of solar prominences by flux convergence". Astrophysical Journal. 510: 444. doi:10.1086/306559.
- Low, B.C.; Fong, B.; Fan, Y. (2003). "The mass of a solar quiescent prominence". Astrophysical Journal. 594: 1060. doi:10.1086/377042.
- Golub, L.; Pasachoff J.M. (1997). The Solar Corona. Cambridge University Press.
| Struktur |  | |
|---|---|---|
| Atmosfære | ||
| Udvidet struktur | ||
| Solrelaterede fænomener | ||
| Tilgrænsende emner | ||
Spektralklasse: G2 | ||
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
