Share to:

Puch Maxi

Restaureret Puch Maxi fra 1981

Puch Maxi er et knallertmærke, der i 1968 blev lanceret af den østrigske virksomhed Puch,[1] og i Danmark blev populær med omkring 200.000 solgte eksemplarer.[2]

Grundlæggende Historie

Puch Maxi blev gennem 1970'erne og 1980'erne fremstillet af Puch i Graz, Østrig, og blev kendt for sin pålidelighed, lette vedligeholdelse og gode brændstoføkonomi.[3]

I slutningen af 1980'erne blev virksomheden presset i bund af konkurrencen med andre, og i 1987 førte en massiv omstrukturering af virksomheden til ophør af produktionen af tohjulede motorkøretøjer.

Dette skete blandt andet på grund af at Puch-fabrikken i Graz, Østrig brændte på et tidspunkt mellem 1986 og 1987.[4]

Blandt andet blev mærket varemærket “Puch" til cykler solgt til Dansk Supermarked (i dag Salling Group).[kilde mangler]

Firmaet Puch blev i 1987 solgt til Piaggio, producenten af Vespa, der overtog produktionen af knallerter under navnet Puch. Efter salget lavede Piaggio fra omkring 1988 til 1992 deres egne modeller, heriblandt; Puch (Maxi) P1, Puch (Maxi) P1L og Puch (Maxi) P1XL, hvorefter virksomheden outsourcede produktionen til Hero MotoCorp i Indien.

Historie i Danmark

Salgsannonce/plakat fra 1977

Puch Maxi blev for første gang fremstillet i 1968 da Puch var en del af konglomeratet Steyr-Daimler-Puch og blev introduceret på det danske marked i 1969.[2]. Den første Puch Maxi, der kom til Danmark, var med pedaler, også kendt som Puch Maxi P (Puch Maxi Pedal). Den førnævnte model til det danske marked var bygget op på et stivstel, med en førstegenerations E50 motor, kendt som "pandekagemotoren" herhjemme, i enten farven rød eller grøn. Knallerten havde cykelstyr, og forlygten var fra Aprillia, og var monteret på toppladen, fremfor en lygteholder som sidenhen blev tilføjet. Knallerten havde 2 skærme, for og bagskærm, som kunne skiftes, hvor der på senere modeller blev lavet en integreret bagskærm i stellet. Knallerten var udstyret med pedaler til opstart af knallerten. Den første generation af PuchMaxi i Danmark havde aluminiumsbremseplader både for og bag, hvor de året efter kom med en stålbremseplade på baghjulet. Derudover havde den første version også alufælge med vulst produceret af Weimann. Sædet mindede også i årgang 1969 meget mere om et cykelsæde end det der kom et par år efter, som mere lignede et konventionelt 1-mands sæde til 2 hjulede motoriserede køretøjer. Senere hen blev Aprillia forlygten skiftet ud med en produceret af Puch (Niox), baglygten blev udskiftet til en lille firkantet model frem for en aflang rund, senere hen en stor(ULO), forgaflen blev lavet om både mht. topplade, men også lygteholdere, horn-monteringsbeslag, refleksbeslag, mv.

I perioden 1972[5]-1975[6] introducerede den danske importør, O.E. Andersen A/S, en overgangsmodel[7], da de havde meget travlt med at følge med efterspørgslen. Denne blev solgt færdigsamlet fra hylderne med det gamle mellemstel (stivstel med løs bagskærm), men med ældre E50 TU-M 156 motor. Modellen var kendetegnet ved at have grå forlygte og grå sideskjolde, mens baglygten var den klassiske model fra Puch MS50.[8]

Modellen efter var Puch Maxi 2, en 2-gearet model, bygget på det nye, forstærkede stel, med integreret bagskærm, bagsvinger, og støddæmpere i bag. Man kunne på daværende tidspunkt vælge mellem farverne; violet og grøn. Senere hen, efter at piaggio overtog, kunne man vælge mellem metallic blå-grøn eller metallic rød. Knallerten var udstyret med den nye Z50 motor og havde håndgearskifte. Modellen kom først med 80mm baghjulsnav, og 2 små firkantede lygter, én til bremselys, og én til baglyset. Senere hen opgraderet til 100mm nav i bag, og en stor baglygte med plads til 2 pærer.

Den næste i rækken blev lanceret i 1974[2], Puch Maxi K (Puch Maxi Kickstart). med den kom der lygteholdere i forgaflen, samt en forbedret version af motoren, både til pedaludførslen, men også til kickstarterudførslen. Den forbedrede motor gjorde det muligt at justere koblingen uden at skille hele motoren ad, så man blot kunne pille et koblingsdæksel af.

I 1976 kom det nye styr, som var overgangen fra cykelstyr til et højere, mere komfortabelt styr, dermed kom den nye baglygte "stor model" med både almindeligt lys, stoplys, og integreret nummerpladebelysning (brugt primært i udlandet).

Året efter (1977), blev der lanceret 2 nye modeller; Puch Maxi KL (Kickstart Luksus) I farven sølv med røde stafferinger, og Puch Maxi KSL, i farven rødbronze (Kickstart "Super" Luksus) (Knallerten var en jubilæumsmodel og blev kun udbudt i 1977). Dette var begge versioner bygget på den nye platform, med støddæmpere og integreret bagskærm, samme som Puch Maxi 2, dog monteret med den 1-gearede E50 motor, samt enten 80mm nav med håndbremse, eller fodbremse på KSL'eren. Derudover kom der nye baglygte, med plads til baglys og bremselys i en lygte. Der blev også lanceret en stanglås til i bag i 1977, som sikrede yderlige sikkerhed for knalleristen, som skulle låse sin knallert.

I starten af 1982 kom der et skifte i farven på skjolde og andet plast, de gik fra grå til sorte, samt en masse nye farvekombinationer til de forskellige Puch Maxi'er.

I 1984 blev der introduceret en forgaffel med huller til reflekser.

Fornyet interesse

Den fiktive person Polle fra Snave kørte i de populære Sonofon-reklamefilm i starten af 2001 og i folkekomedien Polle Fiction fra 2002 på en Puch Maxi med en grøn mælkekasse fra Arla, hvilket skabte fornyet interesse for knallerten,[9] og der blev oprettet klubber i Danmark for Puch Maxi'en.[10]

Modeller solgt på det danske marked

  • Puch Maxi Pedal
  • Puch Maxi 2 Gears
  • Puch Maxi Kickstart
  • Puch Maxi Kickstart Luksus
  • Puch Maxi KSL (1977 Jubilæums model)
  • Puch Mini Maxi
  • Puch Maxi II Plus
  • Puch P1
  • Puch P1L
  • Puch P1XL

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ ORIGINAL 68'er MAXI. puchshop.de. Hentet 18. januar 2022.
  2. ^ a b c "Da Puch Maxi kom til Danmark". Arkiveret fra originalen 29. september 2020. Hentet 28. september 2020.
  3. ^ Puch Maxi Mopeds. YouTube. Hentet 18. januar 2022.
  4. ^ "PUCH knallert fabrikkerne i Østrig - 1970". Arkiveret fra originalen 23. juni 2017. Hentet 28. september 2020.
  5. ^ "arkiv.dk | "Teglgaarden", Teglgårdsvej 10. Stuehus og gårdsplads". arkiv.dk. Hentet 2026-04-12.
  6. ^ "arkiv.dk | Birthe Faber på hendes Puch Maxi". arkiv.dk. Hentet 2026-04-12.
  7. ^ "arkiv.dk | Lisbeth Nielsen paa sin knallert paa Houmaavej 14, Vester Houmaa, 1977-79". arkiv.dk. Hentet 2026-04-12.
  8. ^ "Da Puch Maxi kom til Danmark". Aros Forsikring. Hentet 2026-04-12.
  9. ^ Isbrand, J. (2014) Polle vil altid spøge i kulissen. Familie Journal, 27. juni 2014. Hentet 18. januar 2022.
  10. ^ Danmarks PuchKlub Arkiveret 21. september 2020 hos Wayback Machine. puckklub.dk Hentet 18. januar 2022.
Spire
Denne motorcykel, scooter eller knallert relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya