Purpurstenbræk
| Purpurstenbræk | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Saxifragales (Stenbræk-ordenen) |
| Familie | Saxifragaceae (Stenbræk-familien) |
| Slægt | Saxifraga (Stenbræk) |
| Art | S. oppositifolia |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Saxifraga oppositifolia L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Purpurstenbræk (Saxifraga oppositifolia), også skrevet Purpur-Stenbræk, er en staude med en lav, pudeagtig eller tæppedannende vækst. Den er f.eks. almindelig over hele Grønland i klipperevner og på fjeldmarker, hvor det er den nordligst voksende af de højere planter.
Beskrivelse
Bladene sidder modsat i 4 rækker og danner små rosetter. Bladene er tungeformede og ganske små (skælagtige), og de er dækket af fine hår langs randen. Blomstringen sker i maj-august alt afhængigt af snesmeltningen. Planten har ca. 1 cm store purpurrøde til rosafarvede blomster med omvendt ægformede kronblade. De blomstrende stængler er oftest uden blade og bærer hver en enkelt, endestillet blomst.
Den er en af de første planter, som blomstrer i højfjeldet og Arktis, og det skyldes, at knopperne allerede bliver dannet det foregående efterår. De få højarktiske og højalpine insekter lokkes af de forholdsvis store blomster, som får øget signalvirkning ved den tætte, pudeagtige vækstform.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 0,20 m (5 x 5 cm/år).
Hjemsted
Planten er almindeligt forekommende i højarktiske områder samt i bjergområder længere sydpå, sådan at den (med sine underarter) dækker et område fra Sierra Nevada via alpine højder i de europæiske, asiatiske og nordamerikanske bjergkæder over Nordeuropa, Sibirien, det nordligste Nordamerika til Grønland, hvor den findes på 83°15' nordlig bredde, hvorved den er den nordligste af de højere planter. I alperne foretrækker arten stenede moræner og højder mellem 1600 og 3800 m.
Den holder rekorden for verdens nordligste voksende blomst[1] da den vokser på Kaffeklubben Ø, ud for Nordgrønlands kyst.
Anvendelse
Planten er den canadiske provins Nunavuts nationalblomst. På Grønland plukker befolkningen de nektarfyldte blomster og spiser dem. Det er en markant, karakteristisk og iøjnefaldende plante, som er populær i alpine haver. Planten er dog vanskelig at få til at trives i et varmere klima.
Kilder
- Tyge W. Böcher m.fl. Grønlands Flora, 3. udgave 1978. ISBN 87-559-0385-1.
Noter
- ^ Arctic Thule. "Kaffeklubben - Top of the World?". Arkiveret fra originalen 30. december 2016. Hentet 25. oktober 2013.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
