Rasmus Jansen
| Rasmus Jansen | |
|---|---|
| Født | 30. november 1746 |
| Død | 26. juni 1827 (80 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Presbyter |
| Information med symbolet | |
Rasmus Jansen (født 30. november 1746 i Horsens, død 26. juni 1827 i Aalborg) var en dansk biskop.
Jansens oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge kirkebogen skal han være døbt 25. november. Han blev dimitteret fra son fødebys latinskole 1766. Den astronomiske professor Christian Horrebow gav ham smag for matematiske studier, og 1770 blev han alumnus på Borchs Kollegium og 2. observator ved det astronomiske observatorium. Herved vandt han, der havde været en meget fattig student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, teologien.
Efter at være vendt tilbage til dette tog han 1774 teologisk embedseksamen og ansattes året efter som kapellan i Holstebro og Måbjerg. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med sognepræsten C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til sognepræsteembedet for Flade, Fladstrand og Gærum menigheder 1779. Her fra befordredes han atter til Nykøbing, Lødderup og Elsø på Mors 1782, i hvilket embede han kort efter blev provst i Sønderherred.
Da stiftsprovstiet i Aarhus 1793 blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende eksempel i stiftet, særdeles skikket til at blive præst i en større købstad. Under påberåbelse heraf, så vel som fordi han havde så stor en familie (10 børn), indstillede kancelliet ham til embedet, som han også fik. Da Studsgaard 1806 tog sin afsked fra bispeembedet i Aalborg, blev han hans eftermand. I 1817 fik han Dannebrogsordenens kommandørkors.
Der faldt forskellige domme over ham efter hans død; mange beskyldte ham for hykleri og nepotisme. Jørgen Thisted, der som kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham nøje at kende, roser ham derimod meget for den kærlighed, hvormed han antog sig unge præster – aldrig, siger han, gik nogen præst rådvild fra ham – og for den nidkærhed, hvormed han holdt over lærens renhed. Han havde den vane selv i store selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for dagen, hvor rent hans hjerte var. Han pådrog bispestolen en betydelig gæld, så at regeringen for at få den af betalt lod embedet efter hans død stå ubesat i henved 6 år, medens stiftsprovsten som vikar besørgede forretningerne.
Han er begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg.
Kilder
- Jansen, Rasmus i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 8, 1894), forfattet af L. Koch
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









