Regnorme
| Regnorme | |
|---|---|
Tegning: Halvard | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Annelida (Ledorme) |
| Underklasse | Oligochaeta (Sadelbørsteorme) |
| Familie | Flere, bl.a. Lumbricidae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Regnorme er et kaldenavn for større ledorme i underklassen sadelbørsteorme, som lever i jorden. Derved er sadelbørsteorme som lever i fersk- eller saltvand, samt de mindste arter (nogle er under 1 mm lange) udelukkede. Regnorme er ikke systematisk gruppe. Globalt set tilhører regnorme flere forskellige familier, men de ca. 25 arter af regnorme som lever vildt i Danmark, tilhører alle familien Lumbricidae.[1][2]
De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet.
Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden.
Parring
Hos kønsmodne dyr findes et opsvulmet parti på den forreste tredjedel af kroppen. Denne del kaldes bæltet eller sadelen (clitellum). Når regnorme parrer sig, anbringer de bugen mod hinanden og hovedet i hver sin retning. Sadelen udskiller da et slimet sekret, der omgiver dyrenes midterparti. I dette slimhylster glider sæden i et par render hen til hver af dyrenes sædgemmer. Parringen kan vare nogle timer. Senere dannes ægkokoner i sadelen og sæden fra sædgemmerne udgydes over æggene. Fra disse æg kryber ungerne færdigudviklede ud efter nogle uger.[3]
Jordforbedring
Regnormene giver god muldjord, da de omsætter en masse henfaldende organisk stof. Desuden ilter regnormenes gange jorden, så den bliver let og luftig. På den måde trives planter og mikroorganismer bedre, ligesom regnvandet bedre siver ned i jorden.[3]
Klassifikation
Arter
I Danmark findes der omkring 20 arter af regnorme.[4] Blandt andre:
- Stor regnorm, Lumbricus terrestris
- Lang regnorm, Aporrectodea longa
Slægter
- Allolobophora
- Aporrectodea
- Aporrectodea calignosa
- Aporrectodea rosea
- Aporrectodea trapezoides
- Aporrectodea turgida
- Bimastos
- Dendrobaena
- Dendrodrilus
- Eisenia
- Eiseniella
- Eophila
- Helodrilus
- Octodrilus
- Octolasion
- Underfamilie: Lumbricinae
- Lumbricus
- Lumbricus castaneus
- Lumbricus rubellus
- Lumbricus terrestris (Stor regnorm)
- Lumbricus
- Underfamilie: Diporodrilinae
- Diporodrilus
Se også
Referencer
- ^ Danny Eibye-Jacobsen (2. oktober 2024). "regnorme". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Danny Eibye-Jacobsen (2. oktober 2024). "saddelbørsteorme". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ a b Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 187. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ www.allearter.dk: Familien Lumbricidae Arkiveret 28. september 2015 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









