Richard Ege

Richard Ege
Født	24. oktober 1891
Død	9. marts 1974 (82 år)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Biokemiker
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Richard Ringstrup Ege (født 24. oktober 1891 i Rønde, død 9. marts 1974 i Holte)^[1] var en dansk fysiolog og biokemiker, der som den første i Danmark blev magister i fysiologi. Han var professor i biokemi ved Københavns Universitet og en central skikkelse i opbygningen af biokemien som selvstændigt forskningsfelt i Danmark.

Ege blev student fra Randers Statsskole i 1911 og begyndte derefter at studere zoologi ved Københavns Universitet. Hans interesse samlede sig snart om biologiske funktionsstudier, og han blev elev af August Krogh. I 1916 afsluttede han som landets første magister i fysiologi. Allerede i 1915 blev han ansat som assistent ved universitetets fysiologiske laboratorium.^[1]

I 1919 erhvervede han den filosofiske doktorgrad på afhandlingen Studier over glukosens fordeling mellem plasmaet og de røde blodlegemer og nogle dermed sammenhørende problemer. Fra 1917 begyndte han at holde forelæsninger over fysiologisk kemi – et felt i hastig udvikling, som i 1928 udskiltes som en selvstændig disciplin, da Ege udnævntes til professor i biokemi og leder af Biokemisk Institut ved Rockefeller Instituttet under Københavns Universitet.^[1]

Fra 1931 til 1962 var han desuden lektor i fysiologi ved Tandlægehøjskolen. Efter sin udnævnelse som professor rettede Ege i stigende grad sin forskning mod ernæring og næringskemi. Han medvirkede blandt andet til indførelsen af lovpligtig berigelse af visse fødevarer med vitaminer og mineraler for at forbedre folkesundheden.^[1]

Ege var aktiv i flere videnskabelige og humanitære organisationer. Han fungerede som sekretær i Biologisk Selskab, formand for Selskabet for teoretisk og anvendt terapi, Frihedsfondens 4. maj-komité samt Dansk-Israelsk Selskab. Under Anden Verdenskrig ydede han og hustruen Vibeke Ege i 1944 væsentlig hjælp til danske jøder, der måtte flygte til Sverige.^[1]

I 1947 blev han medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.^[1]

Hans urne er nedsat i fællesgraven på Mariebjerg Kirkegård.^[1]

Ege skrev en lang række lærebøger og populærvidenskabelige værker. Blandt hans vigtigste faglige værker er:

• Lærebog i fysiologisk kemi (1926; 2.–4. udg. 1949 under titlen Lærebog i biokemi)
• Vejledning til brug ved fysiologisk-kemiske øvelser (1922, flere udgaver)
• Lærebog i menneskets fysiologi (1925, medforfatter, flere udgaver)

Af populærvidenskabelige bøger kan nævnes:

• De tolv sanser (1921)
• Menneskenes føde – Om vitaminer, de ubekendte næringsstoffer (1924)
• De lukkede kirtler (1932)
• Køn og alder (1922; 2. udgave 1934)
• Kost og ernæring (1951)
• Spædbarnsernæring og spædbarnsmad (1965)

Fra 1932 til 1956 var Ege redaktør af det populærvidenskabelige tidsskrift Naturens Verden.^[1]