Rigsforstander
Rigsforstander (på engelsk: regent ad interim) er betegnelsen for en person, der fører og varetager regeringen af et land, når den siddende monark (statsoverhovedet) er forhindret i at udøve sit embede. En sådan stedfortræder indtræder typisk under kongens fraværelse, eksempelvis hvis vedkommende er bortrejst, ved sygdom i længere tid, eller i tilfælde af at monarken er umyndig og mindreårig.[1]
Udover de personlige forhindringer hos statsoverhovedet kan en rigsforstander undertiden også føre regeringen i overgangsperioder, hvor et lands forfatningsforhold endnu ikke har fået en endelig karakter. Selve begrebet benyttes især i en europæisk sammenhæng. For Danmarks vedkommende er de specifikke bestemmelser og regler om indsættelsen af en rigsforstander formuleret i lov af 11. februar 1871.[1]
Danmarks rigsforstandere
I Danmark ses i løbet af middelalderen et antal tilfælde, hvor en rigsforstander indsættes som rigets regent for en periode. Senest med Christoffer af Bayern, der fungerede som rigsforstander fra 1439 til 1440.[2]
En egentlig lov om rigsforstanderskab blev dog først vedtaget d. 11. februar 1871,[3] og første gang loven kom i anvendelse, var i juni 1902, hvor Prins Christian (den senere Christian 10.) indtrådte som rigsforstander.[2]
H.M. Kong Frederik var ikke rigsforstander, da hans mor H.M. Dronning Margrethe var regent og bortrejst, men fungerede som regent i hendes fravær. Tilsvarende kan H.K.H. Kronprins Christian være regent, når H.M. Kong Frederik er bortrejst.
Rigsforstanderen skal være myndig og arveberettiget til tronen eller en fuldmyndig person med dansk indfødsret og høre til den evangelisk-lutherske kirke.[3]
Aktuelle rigsforstandere er:
- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian prins til Danmark, greve af Monpezat
- H.K.H. Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse til Danmark, prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
- H.M. Mary Elizabeth Dronning af Danmark, grevinde af Monpezat[4]
- H.M. Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Dronning til Danmark[5]
Både prins Joakim og prinsesse Benedikte er 'til Danmark' fordi de er i arvefølgen til tronen. H.M. Dronning Mary blev udnævnt som rigsforstander af H.M. Dronning Margrethe den 2. oktober 2019.[6]
Rigsforstanderhvervet markeres ved at rigsforstanderflaget hejses på rigsforstanderens residens.
Rigsforstandere i Finland
 |
Da Finland 1917 erklærede sig uafhængigt af Rusland, havde landet været et storfyrstendømme med den russiske kejser som storfyrste siden 1809. Finland var altså formelt set et monarki, selv om det nu var uden monark. Indtil man havde bestemt sig for, hvordan statens førelse skulle arrangeres, fungerede først Pehr Evind Svinhufvud (1918) og siden Carl Gustaf Emil Mannerheim (1918-1919) som rigsforstander.
Rigsforstandere i Island
|
1918 blev Island et kongerige i personalunion med Danmark; den danske konge var også konge af Island. 1940 blev Danmark besat af Tyskland, hvorefter Island blev besat af Storbritannien, hvorved de to lande var effektivt afskåret fra hinanden. Eftersom kongen befandt sig i Danmark, udså man på Island Sveinn Björnsson til rigsforstander for at udføre kongens opgaver. Da Island 1944 ved folkeafstemning besluttede sig for fuld uafhængighed og republik, blev samme Sveinn Björnsson landets første præsident.
Rigsforstandere i Rusland
|
Da den russiske kejserfamilie blev henrettet i 1918, blev Aleksandr Koltjak udnævnt til rigsforstander for det hvide regime under den russiske borgerkrig. Da de røde vandt borgerkrigen (og undervejs henrettede Koltjak), blev Koltjaks rigsforstanderskab en afslutning på monarkiet.
Rigsforstandere i Sverige
|
Sverige har haft rigsforstandere et antal gange i løbet af historien. Senest år 1809, da hertug Karl fungerede som rigsforstander efter at Gustaf IV Adolf var blevet afsat, og indtil han selv blev konge som Karl XIII.
Hvis kongeslægten uddør, skal Riksdagen udpege en midlertidig rigsforstander; om der siden skal findes et nyt kongehus eller om statens styrelse skal ordnes på anden vis, vil det være op til Riksdagen at bestemme.
Rigsforstandere i Tyskland
|
Hvis kongen/kejseren i det tysk-romerske rige døde, inden en ny konge var blevet valgt, blev Tyskland styret af to fyrster med titlen Reichsverweser, alternativt Reichsvikar (Rigsvikar). Rigsforstanderne var altid kurfyrsterne af Pfalz og Sachsen.
Da det i 1848 så ud, som om Tyskland var på vej til at forenes, udpegede nationalforsamlingen i Frankfurt den liberalt sindede ærkehertug Johan af Østrig til rigsforstander. Han nedlagde dog sit embede året efter, da det stod klart, at Tysklands forening ikke var nært forestående.
Da kejser Wilhelm II i 1918 var gået i eksil og dermed i praksis abdiceret, ønskede socialdemokraternes leder Friedrich Ebert, at Max af Baden skulle blive rigsforstander, mens spørgsmålet om statsformen blev afgjort. Prins Max takkede imidlertid nej og Tyskland var således uden statschef, frem til Ebert blev valgt til præsident året efter.
I forskellige kupplaner mod det nazistiske regime under anden verdenskrig påtænkte man at udnævne Ludwig Beck til Reichsverweser.
Rigsforstandere i Ungarn
Ungarn var formelt et monarki 1919-1944 men havde i hele perioden admiral Miklós Horthy som rigsforstander. Horthy blev afsat 1944 og efterfulgt som Ungarns leder af Ferenc Szálasi (som ikke var rigsforstander), leder for den ungarske fascistorganisation Pilekorspartiet.
Se også
Referencer
- ^ a b Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Rigsforstander". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 3797.
- ^ a b Århus Stiftstidende, 23. juni 1902: "Danske Rigsforstandere" (s. 1)
- ^ a b Retsinformation: "Lov nr. 25 af 11. februar 1871; Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse"
- ^ Det danske kongehus: "Facebook, 2. oktober 2019"
- ^ Kongehuset bekræfter: Kronprins Christian får vigtig funktion i kong Frederiks fravær | BILLED-BLADET
- ^ H.K.H. Kronprinsessen bliver rigsforstander
Eksterne henvisninger
- Kongehusets flag (herunder rigsforstanderens) Arkiveret 19. september 2007 hos Wayback Machine
- Kongehusets hjemmeside
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
