Robert Conquest
George Robert Ackworth Conquest (d. 15. juli 1917 - d. 3. august 2015) var en britisk-amerikansk historiker og digter.[1] Conquest studerede historie ved Oxford University.[2] Senere var han tilknyttet The Hoover Institution på Stanford University's campus.[3] Til hans historiske værker hører flere bøger om Sovjetunionen, især om stalintiden.[1] Den første bog om Josef Stalin var "The Great Terror: Stalin's Purge of the Thirties", der blev udgivet i 1968.[4] Dette tidlige værk gennemgår de udrensninger, som Stalin foretog i perioden 1934-39. Med sin første bog var Conquest en af de tidligste historikere, der satte fokus på stalinismens forbrydelser.[5] I 1970 udgav han en biografi om Vladimir Lenin.[6] I 1986 publicerede Conquest bogen "The Harvest of Sorrow: Soviet Collectivisation and the Terror-Famine", der handler om tvangskollektivering af landbrug især i Ukraine og andre sovjetrepublikker i perioden 1929-31 og den hungersnød, som tvangskollektiveringen forårsagede.[7] Tre år senere, i 1989, udkom "Stalin and the Kirov Murder". I denne bog argumenterer Conquest for, at Stalin godkendte likvideringen af rivalen Sergei Kirov.[8] Foruden sine historiske værker har Conquest skrevet både digte og science fiction-romaner.[9] Conquest blev i 1956 tildelt Order of the British Empire og i 1994 blev han medlem af Royal Society of Literature. I 2010 modtog han medaljen Victims of Communism Memorial Foundation’s Truman-Reagan Medal of Freedom.[10] Bibliografi over historiske værker
Referencer
|