Robert Golob
Robert Golob (født 23. januar 1967)[2] er en slovensk forretningsmand og politiker. Han er den nuværende premierminister i Slovenien og har været leder af partiet Frihedsbevægelsen siden 2022.[3] UddannelseGolob fik en ph.d. i elektroteknik ved universitetet i Ljubljana i 1994. Efter sine studier var han Fulbright-stipendiat i USA ved Georgia Institute of Technology i Atlanta.[4][5] ForretningskarriereI 2004 var Golob med til at stifte energihandelsselskabet GEN-I,[6][7] som er statskontrolleret,[8][9] og hvor han var bestyrelsesformand indtil 2021.[10] Politisk karriereFra maj 1999 til juni 2000 var Golob statssekretær i økonomiministeriet i regeringen ledet af premierminister Janez Drnovšek fra Det Liberaldemokratiske Parti (Liberalna demokracija Slovenije). I 2002 blev han valgt til byrådet i Nova Gorica.[11] I 2011 sluttede Golob sig til partiet Positiv Slovenien (Pozitivna Slovenija), grundlagt af borgmesteren i Ljubljana Zoran Janković.[12] I 2013-2014 med stigende spændinger i partiet mellem dets grundlægger og formand Zoran Janković og premierminister Alenka Bratušek, spillede Golob en mæglerrolle mellem de to fraktioner.[13] Ved den sidste splittelse i partiet i april 2014 sluttede han sig til udbryderpartiet Alenke Bratušeks parti (SAB, Stranka Alenke Bratušek) og blev en af dets næstformænd.[14] Efter SAB's dårlige valgresultat i det efterfølgende valg i 2014, hvor det kun fik fire mandater, forlod han landspolitik og forblev kun aktiv som lokalpolitiker i Nova Gorica; han var formand for bydelsrådet i Kromberk - Loke mellem 2010 og 2014 og forblev byrådsmedlem indtil 2022.[15] Da hans mandat som formand for GEN-I sluttede i 2021, og det ikke blev fornyet, besluttede Golob at tage en aktiv rolle i landspolitik igen. I januar 2022 overtog han det lille Grønne Aktionsparti som var stiftet året før og omdøbte det til Frihedsbevægelsen.[16] Ved det slovenske parlamentsvalg 24. april 2022 vandt Frihedsbevægelsen 41 af de 90 pladser i Nationalforsamlingen.[17] 25. maj 2022 blev Robert Golob valgt af parlamentet til premierminister for Republikken Slovenien.[18] Referencer
|