Robert Powell
| Robert Powell | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 1. juni 1944 (82 år) Salford, Storbritannien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of Salford, The Manchester Grammar School |
| Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller, musiker |
| Information med symbolet | |
Robert Thomas Powell (født 1. juni 1944 i Salford, Greater Manchester) er en engelsk skuespiller, kendt for sine titelroller i Mahler (1974) og Jesus af Nazaret (1977). Han er ligeledes kendt for sin rolle som Richard Hannay, hemmelig agent i filmen De 39 trin (1978) og for samme rolle i den efterfølgende spin-off-tv-serie Hannay (1988-89).
Robert Powells karakteristiske stemme har gjort ham til en kendt fortæller på dokumentarfilm om 2. verdenskrig; bl.a. kan hans stemme høres i filmen 2. verdenskrig i farver. Powell blev nomineret til "Bedste mandlige hovedrolle", British Academy Television Awards, for Jesus af Nazaret i 1978 og vandt en pris for "Bedste skuespiller" ved Filmfestivalen i Venedig for sin præstation i filmen Imperativ i 1982.
Barndom og opvækst
Robert Powell blev født i Salford, Lancashire, som søn af Kathleen (født Davis) og John Wilson Powell.[1] Han blev uddannet på Manchester Grammar School[2] (som dengang var en direct grant grammar school), og studerede senere jura ved University of Manchester. Han har en ældre bror, Harry.[3]
Karriere
Som ung spillede Robert Powell skuespil i skolen og havde bl.a. titelrollen i Shakespeares Kong Lear.[4] Han optrådte ligeledes som teenager i The Adventures of Samuel Poppleton på BBC Radio Children's Hour[5] fra det nordlige England i Manchester og blev oplært af producenten Trevor Hill,[6] som beskrevet i Hills selvbiografi, Over the Airwaves. Han fik herefter stilling på et repertoireteater i Stoke-on-Trent.[7] Powells første filmrolle var i Robbery (1967), der havde Stanley Baker i hovedrollen og handlede om Det Store Togrøveri, hvor han spillede lokomotivførerassistent. Han fik en lille rolle i den originale filmversion af The Italian Job (1969), hvor han spillede bandemedlem, men måtte vente nogle år på sit egentlige gennembrud. Gennembruddet kom i rollen som videnskabsmanden Toby Wren i BBC's science fiction-serie Doomwatch fra 1970.[8]
Efter at have taget afsked med serien på eget initiativ, havde den unge Powell fået status af "smuk filmmodel" i offentligheden og var et kendt navn i mange hjem. Succesen blev fulgt op med hovedroller i flere BBC-serier, herunder tv-bearbejdninger af romanerne Sentimental Education (1970) og Jude Fawley. En kamp i det stille (1971). I 1972–1973 spillede han Charles Rolls i miniserien The Edwardians og havde i 1973 desuden hovedrollen i det første afsnit af den britiske serie Gysertimen. Han optrådte ligeledes i serien fra 1975 Looking for Clancy, baseret på Frederic Mullally-romanen Clancy. I flere år sås Powell hyppigt i tv-sammenhænge med lejlighedsvise filmmedvirkender, bl.a. som den østrigske komponist Gustav Mahler i Ken Russell biografiske film Mahler (1974) og som "Kaptajn Walker" i Russells filmversion af Tommy (1975).[9] Rollen i Tommy havde få replikker, og Powell taler kun under ouverturen med Ann-Margret; "Kaptajn Walker" optræder primært i sin søns fantasiverden, og sønnen spilles af Barry Winch (unge Tommy) og Roger Daltrey.[10]
Powell spillede derefter titelrollen i Jesus af Nazaret (1977) efter en vellykket anden audition hos instruktøren Franco Zeffirelli. Tv-serien i fire afsnit havde en stjernespækket besætning af skuespillere, bl.a. Laurence Olivier som Nikodemus, Ernest Borgnine som romersk centurion, Anne Bancroft som Maria Magdalene, Stacy Keach som Barabbas, Christopher Plummer som Herodes Antipas, Michael York som Johannes Døberen, Ian McShane som Judas Iskariot, Rod Steiger som Pontius Pilatus og James Mason som Josef af Arimatæa.[11] For denne rolle blev Powell som tidligere nævnt nomineret, og hans præstation betragtes ofte som en af de bedste skildringer af Kristus.[12]
I 1978 spillede Robert Powell hovedrollen som Richard Hannay i De 39 trin, der dog fik beskeden succes, selvom kritikere sammenlignede Powells portrættering af John Buchans karakter positivt i forhold tidligere filmversioner af karakterrollen.[13][14] Powells Buchan-rolle viste sig at være langtidsholdbar, for næsten ti år senere udkom en tv-serie, der blot havde titlen Hannay, med Powell tilbage i rollen (selvom Buchan-novellerne, som serien var baseret på, foregik i en tidligere periode end De 39 trin). Hannay kørte i to sæsoner.[15]
I 1980 medvirkede Powell i filmen Harlequin og spiller harlekinen "Gregory Wolfe", der tilsyneladende har magten til at helbrede sønnen til en magtfuld politiker.[16] For denne præstation vandt han prisen for "Bedste skuespiller" ved Paris Film Festival og vandt samme anerkendelse året efter ved Venedig Film Festival for sin rollen i Imperativ.[17] I 1984 debuterede Powell i en amerikansk film, Hemmelig mission i junglens dyb (også kendt som What Waits Below), og i 1986 var Powell fortæller og medvirkede i William C. Faures miniserie Shaka Zulu, med Henry Cele i titelrollen. I begyndelsen af 1990'erne (1992) spillede han hovedrollen i den New Zealands-baserede 1. verdenskrig-film Chunuk Bair, som sergentmajor "Frank Smith".[18]
Fra 1993–95 var han tegnefilmsdubber som "Dr. Livesey" i The Legends of Treasure Island.[19] Powell accepterede derefter en anmodning fra sin ven og golfpartner, komikeren Jasper Carrott, og spillede rollen som den ene inkompetente detektiv (Carrott spillede den anden) i en række sketches, der indgik i Carrotts tv-serie.[20] The Detectives viste sig at være populær og blev senere omdannet til en sitcom, Powells første og eneste forsøg inden for den genre.[21]
Robert Powells karakteristiske stemme er ofte blev brugt i voice-overs. Powell har bl.a. været oplæser af romanen Kærlighed i koleraens tid af Gabriel García Márquez på BBC Radio 4's Book at Bedtime, og han har ligeledes indlæst mange lydbøger, herunder De 39 trin,[22] forkortede versioner af mange af Alan Garners bøger og flere forkortede romaner i samlingen The Talking Classics.[23] Powell har også lagt fortællerstemme til flere musikalske værker, såsom David Bedfords album The Rime of the Ancient Mariner,[24] eller til rockoperaen The Hound of the Baskervilles fra 2002, af Clive Nolan og Oliver Wakeman, hvor han spillede rollen som John Watson. Han har også indtalt stemme på to rockalbummer med Rick Wakeman kaldet Cost of Living og The Gospels (1987).[25][26]
Den 29. oktober 2001 åbnede et topmoderne teater opkaldt efter Robert Powell på University of Salford.[27] Tre år senere blev Powell protektor for 24:7 Theatre Festival i 2004 og fortsatte med denne rolle i en årrække.[28] I begyndelsen af 2005 blev han fast medvirkende i den britiske tv-serie om lægerne på Skadestuen i Holby. Powell spillede rollen som hospitalsadministrator (CEO), Mark Williams[29] og forblev på serien i seks år. Den længerevarende ansættelse hjalp ham med at dække uforudsete økonomiske tab, der var forårsaget af sammenbruddet af den pensionsopsparing, han havde hos The Equitable Life Assurance Society.[30] Efterfølgende vendte han tilbage til teaterverdenen[31] Den 9. februar 2008 optrådte han som fortæller i Prokofjevs Peter og ulven med Huddersfield Philharmonic Orchestra dirigeret af Natalia Luis-Bassa i Nordengland.[32]
I 2008–09 var Powell seriespeaker (19 afsnit) på BBC4's The Book Quiz, og i september 2015 spillede han titelrollen i Almeida Theatre-produktionen af Mike Bartletts fremtidsstykke King Charles III, som havde premiere på Birmingham Repertory Theatre, før den turnerede i Storbritannien. Turnéen blev efterfulgt af en sæson på Sydney Theatre Company.[33]
Påskedag den 1. april 2018 optrådte Powell som vært i en dokumentarserie på Smithsonian Channel baseret på en skildring af Franco Zeffirelli-miniserien Jesus af Nazaret med titlen The Real Jesus of Nazareth, fortalt af Judd Hirsch. Dokumentarserien, optaget i Israel, dækkede Jesu liv sat op mod episoder fra tv-serien, hvor Powell i sin tid spillede hovedrollen.[34] De personer, der optrådte i serien, blev ligeledes diskuteret og deres historiske betydning afdækket. Serien dækkede 4 hovedområder, hver på en time og omhandlede dramaseriens historiske elementer med Powell som vært, der interviewede bibelhistorikere som Helen Bond og Candida Moss. Serien fra 1977 med Powell adskilte sig i mindst to scener fra evangeliets historiske beretning: i dramaserien vises Jomfru Maria uden den fysiske tilstedeværelse af en engel på Bebudelsesdagen, og på Langfredag bærer Jesus udelukkende den vandrette bjælke af sit kors til Golgata og ikke hele korset.[35]
Privatliv
Powell mødte sin kommende kone, Pan's People-danseren Barbara "Babs" Lord, backstage på BBC.[36][37] Den 29. august 1975, kort før han skulle begynde sine optagelser til Jesus af Nazaret i Tunesien, blev parret gift. Den 23. november 1977 fik de en søn, Barney, efterfulgt af en datter, Kate, i 1979.[38]
I 1981 var Powell én af grundlæggerne af The Social Democratic Party i Storbritannien (senere fusioneret med Det Liberale Parti til "Liberaldemokraterne" i 1989), og førte valgkamp sammen med Barry Norman på vegne af partiets første leder, Roy Jenkins.[39]
Et udpluk af Powells medvirken i film og på tv
- 1967 - Robbery – film
- 1967 - Fjernt fra verdens vrimmel – film
- 1969 - The Italian Job – film
- 1969 - Walk a Crooked Path – film
- 1970 - Doomwatch – tv-serie
- 1970 - Sentimental Education – tv-serie
- 1971 - Jude Fawley. En kamp i det stille – tv-serie
- 1971 - Hemmeligheder – film
- 1972 - Running Scared – film
- 1972 - Asylum – film
- 1972 - The Asphyx – film
- 1972-1973 - The Edwardians – tv-serie
- 1973-1974 - Gysertimen – tv-serie
- 1974 - Mahler – film
- 1975 - Looking for Clancy – tv-serie
- 1975 - Tommy – musicalfilm
- 1977 - Jesus af Nazaret – tv-serie
- 1977 - Storhed og galskab – film
- 1978 - The Four Feathers – film
- 1978 - De 39 trin– film
- 1980 - Harlequin – film
- 1980 - Jane Austen in Manhattan – film
- 1981 - The Survivor – film
- 1982 - Klokkeren fra Notre Dame – film
- 1982 - Imperativ – film
- 1983 - Spionen der kom tilbage – film
- 1983 - Pygmalion – film
- 1984 - Hemmelig mission i junglens dyb – film
- 1986 - Shaka Zulu – tv-serie
- 1987 - D'Annunzio – film
- 1988-1989 - Hannay – tv-serie
- 1990 - Romeo.Juliet – film
- 1991 - Den første kreds – film
- 1992 - Chunuk Bair – film
- 1993 - The Mystery of Edwin Drood – film
- 1993 - The Legends of Treasure Island – tegnefilmserie
- 1993-1997 - The Detectives – tv-serie
- 1997 - Pride of Africa – film
- 2003 - Hey Mr DJ – film
- 2004-2013 - Marple – tv-serie
- 2005 - Dalziel & Pascoe – tv-serie
- 2005-2011 - Skadestuen i Holby – tv-serie
- 2006 - Me, Myself & Stanley – film
- 2009 - 2. verdenskrig i farver – dokumentar-serie
- 2012 - The One Jasper Carrott – film
- 2017 - The Real Jesus of Nazareth – dokumentar-serie
- 2020 - Jazz Sabbath – dokumentarfilm
Kilder
- ^ Robert-Powell.html, filmreference.com
- ^ Sir Ben Kingsley – I was blessed by being a very popular child.html, independent.co.uk
- ^ Robert Powell -my family values, theguardian.com
- ^ Actor Robert Powell -King Charles, cambsedition.co.uk
- ^ The Radio Companion Donovan-1991.pdf, worldradiohistory.com
- ^ Trevor Hill - BBC-producer: pinky and perky sooty radio tv, telegraph.co.uk
- ^ My cv -Robert Powell, mirror.co.uk
- ^ Robert Powell, liambluett.com
- ^ Robert Powell-52833-filmography, filmweb.pl
- ^ Smash the mirror a reappraisal of, danepstein.substack.com
- ^ Gesu di Nazareth di Zeffirelli -Storia di un kolossal per la tv en, fondazionefrancozeffirelli.com
- ^ Robert Powell e la sua condanna per aver intepretato "Gesù" di Zeffirelli, noidegli8090.com
- ^ Review: "The Thirty Nine Steps, parallax-view.org
- ^ The Thirty Nine Steps -1978 – Robert Powell film.html, cinemaessentials.com
- ^ Nostalgia Corner – Hannay 1988-1989.php, the-medium-is-not-enough.com
- ^ Harlequin -1980 – Robert Powell, electrictown.uk
- ^ Robert Powell, horrorcult.com
- ^ Robert Powell, watch.plex.tv
- ^ The Legends of Treasure Island, screenrant.com
- ^ Robert Powell – Salford, greatermancunians.blog
- ^ Let the good times roll, kentonline.co.uk
- ^ 2019JourneyRFH.pdf, rwcc.com (page 11)
- ^ Talking Classics – the crime collection, fantompublishing.co.uk
- ^ The Rime of the Ancient Mariner, proggnosis.com
- ^ Cost of Living, herewardkaye.bandcamp.com
- ^ The Gospels (Rick Wakeman), progarchives.com
- ^ What a performance! - salford.ac.uk
- ^ Salford born star Robert Powell slams, manchestereveningnews.co.uk
- ^ Holby City – Mark Williams, web.archive.org
- ^ Robert Powell: 'My Holby City salary allowed me to rebuild the pension I lost with Equitable Life, telegraph.co.uk
- ^ Robert Powell in theatre, holby.tv
- ^ Classic tale for actor of many parts, examiner.co.uk
- ^ Theatre news: Regal role for Robert Powell in Birmingham, britishtheatreguide.info
- ^ Speaking for Jesus, an interview with Robert Powell, history.co.uk
- ^ Una foto, una storia: il Gesù che non c'era, sanmarcoinlamis.eu
- ^ Fond farewell 19 May 2012, spectator.com
- ^ Robert Powell: My family values, theguardian.com
- ^ Babs Lord, wisenode.co.uk
- ^ The survivor based on the James Herbert novel, podcasts.apple.com
Eksterne henvisninger
- Robert Powell på Internet Movie Database (engelsk)
- Robert Powell på Scope
- Robert Powell på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Robert Powell på AlloCiné (fransk)
- Robert Powell på AllMovie (engelsk)
- Robert Powell på Turner Classic Movies (engelsk)
- Robert Powell på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Robert Powell på The Movie Database (engelsk)
- Robert Powell på Internet Broadway Database (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









