Roncesvallespasset
Roncesvallespasset (baskisk: Ibañeta; fransk: Col de Roncevaux) er et bjergpas i den selvstyrende provins Navarra. Passet ligger i 1.057 moh. på vej N 134 ca. 1 km nord for landsbyen Roncesvalles. Det er et af de lavestbeliggende pas i den vestlige del af Pyrenæerne, og det har været brugt som overgangssted mellem Sydfrankrig (i dag: departementet Pyrénées-Atlantiques) og Nordspanien (Navarra). Passet var gennem århundreder den vigtigste overgang for pilgrimme på vej mod Santiago de Compostela, men baskiske røvere gjorde det usikkert at færdes dér, og man forlagde ruten til Somportpasset, indtil vejen atter blev sikret i det 11. århundrede.
Historie
Passet blev brugt af sveberne, vandalerne, visigoterne og alanerne, da de rykkede ind i Nordspanien. Det blev også brugt af de muslimske styrker, der invaderede Frankerriget i 732.
I året 778 blev der udkæmpet en kamp mellem Karl den Stores invasionshær i det mauriske Spanien og nogle irregulære, baskiske styrker i dette pas. En arrièregarde under ledelse af markgrev Roland (Hruotland) af Bretagne opholdt baskerne, mens hovedstyrken trak sig nordpå ned gennem den snævre dal og ind i det daværende Aquitanien. Kampen blev senere husket som et slag mellem maurerne og loyale franske vasaller, og det blev besunget i Rolandskvadet, hvor Holger Danske spiller en vigtig rolle som mønstereksempel på den trofaste ven. Regionen har været en vigtig transportvej i tidlig middelalder med et knudepunkt ved Augustinerklosteret fra 1132.
Passet i dag
I dag er passet markeret med et kapel (San Salvador) og en mindesten. Stedet passeres stadig af pilgrimme på Jakobvejen fra Frankrig, og en lille høj bag kapellet bliver prydet af minder i form af små, hjemmelavede kors.
Galleri
-
Klosteret i Roncesvalles
-
Klosteret i Roncesvalles
-
Helligåndskapellet i Roncesvalles
-
Meleriet: La Fleur des Histoires des Jean de Mansel, Scene: Slaget i Roncesvalles
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









