Rooibos
| Rooibos | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
| Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
| Slægt | Aspalathus |
| Art | A. linearis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Aspalathus linearis R. Dahlgren | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Rooibos (Aspalathus linearis) er en busk med en opret, stivgrenet vækstform (omtrent som Gyvel). Ordet rooibos er afrikaans for 'rød busk'.
Beskrivelse
Grenene har først en rødbrun bark, men senere bliver den grålig. De unge skud er lysegrønne og bærer de spredtstillede, nåleagtige og sukkulente blade. Over- og underside er ensartet grågrøn.
Blomstringen sker om foråret umiddelbart efter vinterregnen, dvs. i september. Blomsterne er gule og uregelmæssige (som gyvelblomster), og frugterne er bælge med mange, men bittesmå frø.
Arten har et meget dybtgående og kraftigt rodnet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,0 x 1,5 m (10 x 5 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.
Hjemsted
Planten er endemisk i et lille område af de sandede sletter ("fynbos") ved Cederberg i den vestlige del af kapregionen i Sydafrika. Her vokser den på sur, næringsfattig jord med vinterregn sammen med løg- og knoldplanter (f.eks. arter af Amaryllis og Hyacint), sukkulenter (f.eks. Hottentotfigen og Middagshjerte) og det endemiske nåletræ Widdringtonia cedarbergensis.
Anvendelse
Planten indeholder forskellige stoffer, der gør den afholdt som te, nemlig aspalathin, nothofagin, koffeinsyre, chrysoeriol, quercetin, isoquercitrin, orientin, isoorientin, luteolin, vitexin, isovitexin, rutin, flavonoider og polyfenoler, men hverken tannin eller koffein.
De tørrede blade og kviste bruges som te, i kosmetikindustrien og som naturmedicin. Teen kaldes ofte fejlagtigt for "rød te" på grund af sin dybt rødbrune farve, skønt den ikke stammer fra tebusken. Det er også almindeligt at benytte ordet rooiboste. Rooibosteen har en sødlig, let røget smag, og i modsætning til sort te indeholder rooiboste ikke koffein. Dette gør teen ideel som aftente, da den ikke er opkvikkende, derimod let beroligende.
-
Clanwilliam, Sydafrika
-
Blomst, Clanwilliam, Sydafrika
Eksterne links
- Biodiversitet i Kapregionen Arkiveret 5. juli 2009 hos Wayback Machine
- Beskrivelse af slægten Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.










