Rosenborgvinen

Rosenborgvinen
Rosenborgvinen i Den Kongelige Vinkælder under Rosenborg Slot.
Type	Historisk rhinskvin (hvidvin)
Oprindelsesland	Tyskland Traditionelt Schloss Fürstenberg ved Bacharach
Introduceret	1598 ældste dokumenterede bestand
v d r

Rosenborgvinen (egentlig Rosenborg Rhinskvin; oprindelig blot Rhinskvinen) er betegnelsen for en historisk, løbende fornyet hvidvin med grundstamme i rhinskvin, som indgår i vinsamlingen hos det danske kongehus og opbevares i Den Kongelige Vinkælder under Rosenborg Slot.^[1] Vinen serveres ved det kongelige nytårstaffel den 1. januar samt ved andre særlige lejligheder og mærkedage og har med få undtagelser været serveret ved alle nytårstafler siden 1598.^[2][3][4] Den er blevet karakteriseret som et "vinøst klenodie" og efter al sandsynlighed verdens ældste rhinskvin.^[1][5]

Traditionen henfører vinens grundstamme til Schloss Fürstenberg ved Bacharach, men dens præcise geografiske oprindelse er ikke dokumenteret.^[6][7] Den ældste direkte dokumentation er en levering af knap 300 liter ung rhinsk vinmost, som Christian 4. den 27. december 1598 lod sende til sin mor, enkedronning Sophie, på Nykøbing Slot.^[8] De tre gamle fade, mærket 1598, 1599 og 1615, blev opbevaret på Nykøbing Slot, indtil svenskerne i 1659 tog dem som krigsbytte. De blev undervejs til Stockholm generobret af et dansk kaperskib og derefter anbragt på Københavns Slot, hvorfra de omkring 1730 blev overført til Rosenborg Slot.^[2][3][4]

Den Kongelige Samling betegner den vin, der drikkes i dag, som årgang 1615, men Rosenborgvinen er ikke en ublandet årgangsvin.^[4] Gennem århundreder blev der aftappet vin fra beholdningen og efterfyldt med yngre rhinskvin og andre sukkerfri vine, således at de tilsatte vine antog den ældre vins karakter.^[7][6][1][3] Da træfadene i 1982 var blevet nedslidte, blev de tilbageværende omkring 1.000 liter overført til ståltanke og flasker. En del af den gamle vin blev desuden tilsat portugisisk hvidvin og Bacharach rhinskvin foræret af byens borgmester til prins Henrik i 1988.^[2][3][1] Vinen var tidligere særdeles syrlig og blev beskrevet som næsten udrikkelig, og under Frederik 9. blev der serveret sukker til den. Den senere vin er blevet beskrevet som fortsat ejendommelig, men mere drikkelig og mindende om en tør sherry.^[6][1][2][3]

Den traditionelle opfattelse henfører vinens grundstamme til Schloss Fürstenberg ved Bacharach, Oberdiebach, en vigtig havneby på Rhinens vestbred.^[1] Ifølge Den Kongelige Samling blev Rosenborgvinen oprindelig købt af Christian 4. og anbragt i kælderen hos hans mor, enkedronning Sophie, på Nykøbing Slot, så kongen kunne få den serveret under sine ophold på egnen.^[3][2] Formodningen om, at Rosenborgvinen er en Fürstenberger fra Bacharach, stammer formentlig fra museumsinspektør Bering Liisberg, som i 1924 forslog dette, på den baggrund, at Frederik 2. og dronning Sophie lod hente vin fra netop Schloss Fürstenberg.^[6]

Vinens præcise geografiske oprindelse inden for Rhinområdet er imidlertid ikke veldokumenteret. Et regnskab fra 1604-1606 beskriver den kongelige mundskænks toårige rejse til Rhinområdet, hvor der blev indkøbt omkring 175.000 liter vin til de kongelige kældre. Men regnskab indeholder ingen årgangsangivelser og kan derfor ikke fastslå 1598-vinens oprindelsessted.^[9]

Den tidligste direkte dokumentation for Rosenborgvinen blev fundet af historikeren Annette Hoff i kongehusets vinkælderregnskaber i Rigsarkivet. Regnskaberne, der begynder i 1595, indeholder under 27. december 1598 en optegnelse om, at Christian 4. befalede, at der fra Københavns Slot skulle sendes ung rhinskvin til dronning Sophie på Nykøbing Slot. Leverancen betegnes som "Rinnscher vin Must ij Ammer", det vil sige to amer rhinsk vinmost. En ame svarede til 149,75 liter, hvorfor leverancen omfattede knap 300 liter. Betegnelsen vinmost viser ifølge Hoff, at der var tale om ung, endnu ikke færdiggæret vin af druer høstet i eftersommeren 1598 og bragt til Danmark inden årets udgang, hvorved årgangen kan fastslås til 1598.^[8] Rosenborgvinen blev første gang serveret ved det kongelige nytårstaffel i 1598.^[2][3][1][8]

Nykøbing Slot var dronning Sophies enkesæde og havde næsten hele Falster som tilhørende krongods. Efter Frederik 2.s død i 1588 udviklede hun slottet og forvaltede indtægterne fra de mange bøndergårde under godset. Vinen forblev på Nykøbing Slot efter hendes død i 1631 og efter Christian 4.s død i 1648.^[10][3] De tre ældste træfade, mærket 1598, 1599 og 1615, havde tilhørt enkedronning Sophie, mens hun boede på slottet.^[2][3][4]

Under svenskernes besættelse af Nykøbing Slot i forbindelse med Karl Gustav-krigen blev tre fade gammel rhinskvin i sommeren 1659 taget som krigsbytte med henblik på at blive ført til Sverige. En dagbog fra Københavns belejring beretter under 18. juni 1659, at et københavnsk kaperkompagni, som byens borgere havde udrustet og bemandet, opbragte transporten i Østersøen undervejs til Stockholm og bragte fadene tilbage til Danmark.^{[11][7][2][3]}

Kilderne er ikke samstemmende om det tredje fads årstal. Hoff angiver de tre fades årstal som 1598, 1599 og 1610.^[7] Liisberg hævdede derimod, at det tredje bevarede fad var mærket 1615, og at dagbogens angivelse af 1610 skyldtes en skrive- eller erindringsfejl. Årstallet 1615 gengives ligeledes af Malene Smidt Hertz, Wilkenschildt, Kongehuset og Den Kongelige Samling.^{[6][12][1][2][3][4]}

Efter generobringen blev vinen anbragt i kældrene under Københavns Slot. Omkring 1730 blev den i forbindelse med nedrivningen af slottet og opførelsen af det første Christiansborg overført til Rosenborg Slot. Den Kongelige Vinkælder har siden haft til huse under Rosenborg, og vinens nuværende navn hidrører fra denne placering.^[a]

Ved overførelsen til Rosenborg var der blevet føjet flere fade med rhinskvin til samlingen.^[4] Fra 1598-fadet, der rummede omkring 1.000 liter, blev der gennem generationer aftappet otte til ti flasker til det årlige nytårstaffel. For at holde fadet fyldt blev en tilsvarende mængde fyldevin tilsat fra de øvrige gamle fade.^[7] Gennem århundreder blev der anvendt fyldevin af varierende kvalitet. Fremgangsmåden var det såkaldte solerasystem, hvor den ældre vin løbende blev suppleret med yngre, sukkerfri vin^[1], således at den nye vin antog den gamles karakter og smag.^[3][4]

Rhinskvin var kostbar og indtil 1700-tallet hovedsagelig forbeholdt kongefamilien. Hoffets medarbejdere kunne dog få et glas ved højtider, mens de kongelige børns ammer fik en daglig ration, fordi vinen blev anset for særlig nærende.^[2] Rosenborgvinen blev ikke alene anvendt ved kongelige tafler, særlige lejligheder og mærkedage, men havde også ry for at besidde helbredende egenskaber. Blandt 1.481 flasker i overhofmarskal Adam Gottlob Moltkes vinkælder på Amalienborg fandtes ved en optælling i 1792 en enkelt flaske betegnet "1 Rosenborger fra 1598". Da kælderen blev tømt før palæets overgang til kongefamilien i 1794, var flasken ikke længere til stede. Endnu i begyndelsen af det 20. århundrede kunne døende eller alvorligt syge personer, muligvis mod forevisning af lægeattest, ansøge monarken om at få tildelt en mindre portion af vinen.^[13]

De gamle træfade blev med tiden udskiftet. Liisberg oplyste i 1924, at vinen nogle år tidligere var blevet overført til nye fade, fordi man frygtede, at de gamle ikke længere kunne holde. Da et af de oprindelige fade blev savet igennem og omdannet til to kar, viste træet sig imidlertid indvendigt at være glat og hårdt som sten.^[6]

Gennem århundreder blev Rosenborgvinen løbende spædet op med yngre vin, men den blev efterhånden stadig mere syrlig; under Frederik 9. blev der ligefrem serveret sukker til den. I 1982 var de tre gamle træfade så medtagne, at det tilbageværende parti på omkring 1.000 liter blev taget ud og overført til ståltanke og flasker.^[14][15][16] Vinen blev betegnet som "død", fordi den ikke længere udviklede sig, og måtte sterilfiltreres for at kunne bevares. En del blev lagt på et andet træfad og tilsat portugisisk hvidvin; efter nogle måneder blev blandingen tappet på flaske og efterfølgende serveret ved flere nytårstafler, mens resten blev fordelt på tre ståltanke med hver 200 liter.^[17] Oplysningerne om vinens problemer nåede siden til Tyskland, og i 1988 forærede Bacharachs borgmester et fad med 110 liter rhinskvin fra byen til prins Henrik. Den vin, der i dag betegnes som Rosenborgvinen, består således af denne nyere Bacharach-vin blandet med resterne af den ældre beholdning, hvis ældste bestanddele føres tilbage til 1598.^[18]

Hoff og Hertz oplyser mere overordnet, at en del af vinen blev tappet på 702 flasker, hvis korkpropper efter planen skal udskiftes omtrent hvert 30. år.^[19][12] De gamle fade nu er tomme og renoverede, og at de tre fade mærket 1598, 1599 og 1615 er udstillet på Rosenborg Slot.^[3] I 2000 var vurderingen, at beholdningen kunne række til mange års nytårstafler. Kongehuset anslog i 2012, og Hertz i 2013, at den kunne række til mindst 300 yderligere nytårstafler.^{[1][2][12][3]}

Kongehuset beskriver rhinskvinens smag som karakteristisk og ejendommelig, mens Den Kongelige Samling omtaler Rosenborgvinen som en "famøs vin" med en lettere ejendommelig smag.^[2][3] Rosenborgvinen var tidligere særdeles sur og blev beskrevet som næsten udrikkelig. Liisberg skrev i 1924, at vurderingerne af vinen var stærkt delte, og at den drukket ren fra fadet var mere syrlig, end de fleste ville foretrække. Et stykke sukker kunne efter hans opfattelse dæmpe syrligheden, mens han navnlig fremhævede vinens kraftige og særegne bouquet.^[6] Under Frederik 9. var vinen blevet så sur, at der blev serveret en skål strøsukker til den.^[1][2][3]

Vinens farve er sherrylignende og smagen som en meget tør sherry, uden sødme, men med nogen syrlighed.^[20] Den lange lagring har nedbrudt en betydelig del af vinens sukker, og dens stil afveg derfor væsentligt fra moderne tyske rhinskvine.^[12] Efter prins Henriks videreudvikling af vinen, er den efterfølgende smag blevet beskrevet som markant bedre end tidligere, men fortsat noget besynderlig, om end drikkelig og mindende om tør sherry.^[3][1][3]

Den ceremonielle tradition omfatter også glasservicet. Ved nytårstaflet anvendes denne ene gang om året det belgiske "Lalaing"-service, som blev anskaffet i 1901.^[1]

• Hertz, Malene Smidt (april 2013). "Hvad er Rosenborg-vinen?" (PDF). Mad & Bolig: 60. Hentet 19. august 2026.
• Hoff, Annette (2018). "Rosenborgvinens rødder". Den Gamle By: Danmarks Købstadmuseum (Årbog). 84: 74-81. ISSN 2246-8633. Hentet 19. august 2026.
• Liisberg, Bering (23. marts 1924). "Den gamle Rhinskvin paa Rosenborg" (PDF). Illustreret Tidende. 65 (25): 457-459. Hentet 19. august 2026 – via Det Kgl. Bibliotek.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato og år (link)