Rules

Rules er en restaurant i Maiden Lane i Covent Garden, der kalder sig Londons ældste restaurant.[1]
Historie
Rules blev åbnet af Thomas Rule i 1798 primært som østersbar, men han serverede også traditionel britisk mad, som restauranten fortsat gør. Rules har specialiseret sig i vildt og ejer vidtstrakte jagtmarker og Lartington Estate i Teesdale.[2][3][4]
John Betjeman klagede i 1971 til Greater London Council, hvor restauranten var truet af nedrivning.[5]
Restauranten forblev i Rule-familien til Første verdenskrig, hvor Charles Rule byttede virksomhed med Thomas Bell. Bells datter solgte restauranten til den nuværende ejer John Mayhew i 1984.[6]
Indretning

Der serveres mad i restauranten i stueetagen, og der er cocktailbar på 1. sal.
Der er gjort meget for at bevare den oprindelige indretning. Både træpaneler og møblementet. Væggene er rigt dekoreret med tegninger, oliemalerier og billeder, der er samlet gennem virksomhedens historie. En række kunstværker viser teaterhistorie.
I underetagen hænger en liste med navnene på alle restaurantens ejere.
I populærkulturen
Blandt de berømte gæster, som har frekventeret restauranten, er Henry Irving og Laurence Olivier.[6]
Restauranten er nævnt i romaner af Graham Greene, Dick Francis, Dorothy L. Sayers og Evelyn Waugh.
I 1997 var køkkenchefen Rory Kennedy med i madlavningsserien Iron Chef, hvor han udfordrede Iron Chef French, Hiroyuki Sakai. Det endte med uafgjort i europæisk kanin. For at finde en vinder fik de begge fik en due at tilberede. Her vandt Sakai. Samme år faldt Kennedy ned ad en trappe og døde af sine skader.[7]
Rules er brugt som kulisse i James Bond-filmen Spectre (2015)[8] og adskillige afsnit af dramaserien Downton Abbey (2010-2015).[9][10]
Referencer
- ^ "Rules restaurant website". Hentet 2010-10-03.
- ^ "London's Oldest Restaurant". Hentet 2010-10-03.
- ^ Day Lewis, Tamasin (19. oktober 2000). "Shooting for your supper is always fair game here". The Daily Telegraph. Hentet 25. september 2016.
- ^ Estate Arkiveret 24. december 2018 hos Wayback Machine. Rules. Hente 17/7-2018
- ^ Rayner, Jay (14. oktober 2001). "Rules, Covent Garden". The Observer. Hentet 25. september 2016.
- ^ a b "History of Rules". Arkiveret fra originalen 2. april 2016. Hentet 2010-10-03.
- ^ Rules head chef Kennedy dies in tragic stairway fall Arkiveret 17. juli 2018 hos Wayback Machine. thecaterer.com. Hentet 17/7-2018
- ^ Rules Restaurant, London, UK. jamesbondlifestyle.com. Hentet 17/7-018
- ^ Downton Abbey Tours and Locations. freetoursbyfoot.com. Hentet 17/7-2018
- ^ Rules Restaurant. downtonabbey.wikia.com. Hentet 17/7-2018
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









